Gaden er i dag bebygget med etageejendomme af varierende alder. Ældst er hjørneejendommen Hyltebro 1-3/Nørrebrogade 245, der blev opført i 1890. Ved siden ligger den yngste i form af den lange Lundtoftegården fra 1987 med adresserne Hyltebro 5-7 og Lundtoftegade 98-112. På den anden side af gaden ligger Hyltebro 2-4/Nørrebrogade 247, der blev opført i 1896. Den udgør en karre sammen med Hyltebro 6/Folmer Bendtsens Plads 2-6/Nørrebrogade 249-251, der blev opført i 1934.
Litteratur
Lars Cramer-Petersen og Flemming Jakielski: Lygten, Før og Nu, Brønshøj Museum, ISBN87-90146-11-5