Holbæk Sangkor er et dansk sangkor i Holbæk. Koret blev stiftet 16. april 1850 og er dermed et af Danmarks ældste kor.[1][2]
Koret var et rent mandskor frem til 1960, hvor det blev et blandet kor.[2] Koret øver en gang en ugen[1] og har omkring 50 medlemmer.[3]
Holbæk Sangkors dirigent har været Morten Føns-Sønderskov siden januar 2012.[2] Blandt tidligere dirigenter kan nævnes Folmer Hviid, som var korets dirigent i 41 år. I forbindelse med korets 160 års-jubilæum i 2010 fik Holbæk Sangkor Nordea Fondens Kulturpris på kr. 10.000.[4]