Hjelmvagtlen (Rollulus rouloul) også kaldet strudsvagtlen, er en hønsefugl, som findes i Burma, Thailand, Malaysia, Sumatra og Borneo. Hjelmvagtlen er 25 cm lang. Hannen er større end hunnen, og begge køn har et bart rødt område rundt om øjnene, samt røde ben. De lægger 5 til 6 hvide æg, som tager 18 dage at udruge. Ungerne bliver i reden mens de er små, de fodres næb til næb af deres forældre, hvilket er usædvanligt for hønsefugle. Dens føde består af frø, frugter og hvirvelløse dyr.
Galleri
Eksterne henvisninger