PROFILPELAJAR.COM

Hertugdømmet Bayern

Herzogtum Bayern
Hertugdømmet Bayern; Herzogtum Bayern
1180–1623
	Hertugdømmet Bayerns udstrækning i 1618 før 30-årskrigen
Regeringsform	Monarki
Historisk periode	Middelalder og Nyere tid
• Etableret	1180
• Ophørt	1623

Hertugdømmet Bayern var en tysk stat, der eksisterede fra 1180 til 1623, da den blev omdannet til Kurfyrstendømmet Bayern. Hertugdømmet blev regeret af medlemmer af Huset Wittelsbach.

Delt i mindre hertugdømmer

I lange perioder var landet delt i en række mindre delhertugdømmer. De vigtigste var: Hertugdømmet Oberbayern, hertugdømmet Niederbayern, hertugdømmet Bayern-Landshut, hertugdømmet Straubing-Holland (omfattede området ved Straubing i det nuværende Bayern samt grevskaberne Holland, Seeland og Hennegau nær Nordsøen), hertugdømmet Bayern-Ingolstadt og hertugdømmet Bayern-München.

Tidligere baierske stammehertugdømmer

Stammehertugdømmet Baiern eksisterede i to perioder mellem år 550 og år 1180.

I perioder grænsede stammehertugdømmet op til Adriaterhavet, dvs., at hertugdømmet (udover det nuværende Bayern) også omfattede nutidens Østrig, dele af Slovenien og dele af Nordøst-Italien.

Den 17. september 1156 udstedte kejser Frederik Barbarossa Privilegium Minus, der gav Østrig selvstændighed i forhold til Baiern. Selvstændigheden opfattede dog kun en mindre del af nutidens Østrig.

I år 1180 mistede Henrik Løve stammehertugdømmerne Baiern og Sachsen, og Hertugdømmet Bayern opstod.

Kurfystendømme, kongerige og fristat

Bayern var kurfyrstendømme i 1623–1806 og kongerige i 1806–1818. I 1918–1920 blev landet omdannet til en fristat (dvs. en republik).

Regerende hertuger af Bayern

1180–1183 : Otto 1. af Bayern
1183–1231 : Ludvig 1. af Bayern

Første arvedeling

Oberbayern (1255–1340)

- 1255–1294 : Ludvig 2. af Bayern
- 1294–1317 : Rudolf 1. af Pfalz, regerede sammen med sin bror Ludvig 4.
- 1294–1340 : Ludvig 4. af Bayern, regerede indtil 1317 sammen med sin bror Rudolf 1.

Niederbayern (1255–1340)

- 1255–1290 : Henrik 13. af Bayern
- 1290–1310 : Otto 3. af Bayern
- 1290–1296 : Ludvig 3. af Bayern
- 1290–1310 : Stefan 1. af Bayern
- 1310–1339 : Henrik 14. af Bayern
- 1310–1334 : Otto 4. af Bayern
- 1312–1333 : Henrik 15. af Bayern
- 1339–1340 : Johan 1. af Bayern

1340–1347 : Ludvig 4. af Bayern

Anden arvedeling

- 1347–1375 : Stephan 2. af Bayern, regerede sammen med sine brødre
- 1375–1397 : Johan 2. af Bayern-München
- 1397–1438 : Ernst af Bayern-München
- 1438–1460 : Albrecht 3. af Bayern-München
- 1465–1505 : Albrecht 4. af Bayern-München, regerede Bayern-München i 1465–1505 og hele Bayern i 1505–1508

1508–1550 : Albrecht 4. af Bayern, regerede Bayern-München i 1465–1505 og hele Bayern i 1505–1508
1508–1550 : Vilhelm 4. af Bayern
1550–1579 : Albert 5. af Bayern
1579–1597 : Vilhelm 5., hertug af Bayern

Titulære hertuger af Bayern

I 1918 blev kong Ludwig 3. af Bayern fordrevet. Efter hans død i 1921 blev sønnen kronprins Rupprecht af Bayern overhoved for Huset Wittelsbach. Efter kronprins Rupprechts død i 1955 har hans efterkommere (slægtens overhoveder) genoptaget titlen Hertug af Bayern.

Albrecht, hertug af Bayern (på tysk: Albrecht Herzog von Bayern), tronprætendent i 1955–1996
Franz, hertug af Bayern (på tysk: Franz Herzog von Bayern), tronprætendent fra 1996

Titulære hertuger i Bayern

Kort tid efter at Maximilian 1. Joseph af Bayern var blevet kurfyrste af Bayern i 1799 tildelte han sin søster og svoger titlerne hertuginde og hertug i Bayern. Disse titler bruges stadigt af slægtninge til den tidligere regerende familie.

Der er tale om rene ærestitler, og hertugerne i Bayern har aldrig regeret. Det dog sket flere gange, at prinsesser (titulære hertuginder i Bayern) har gift sig med statsoverhoveder og tronfølgere, fx kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn, den belgiske dronning Elisabeth, den sidste bayerske kronprinsesse Marie Gabriele, hertuginde i Bayern og den nuværende liechtensteinske arveprinsesse Sophie.