Herringe

Herringe
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneFaaborg-Midtfyn Kommune
SognHerringe Sogn
Postnr.5750 Ringe
Demografi
Herringe by205[1] (2024)
Kommunen52.291[1] (2024)
 - Areal637,00 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.faaborgmidtfyn.dk
Oversigtskort
Herringe ligger i Region Syddanmark
Herringe
Herringe
Herringes beliggenhed 55°12′04″N 10°27′22″Ø / 55.20111°N 10.45611°Ø / 55.20111; 10.45611

Herringe er en landsbyFyn med 205 indbyggere (2024)[1]. Herringe er beliggende syv kilometer syd for Ringe og 29 kilometer syd for Odense. Landsbyen tilhører Faaborg-Midtfyn Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.

Den hører til Herringe Sogn, og Herringe Kirke ligger i landsbyen.

Historie

Herringe er anlagt som en kirke-adelby i overgangen mellem vikingetid og middelalder.

En adelby er modsat de middelalderlige udflytterbebyggelser ikke anlagt ved udflytning.

Herringe er første gang nævnt i år 1348 i formen Hæringhæ. Forleddet har sikkert her betydet “stengrund”. Herringes jorde er jævne og stenede (i hvert fald tidligere) -Inge er oprindelig stedbetegnelsen afledt af indbyggernavne efter slægtsnavne og viser at byen er dannet før vikingetiden.

Mod øst er rydningsbyen Rudme udskilt af det oprindelige ejerlav.

Inden 1660 lagdes den lille landsby Bjerte syd for Fjællebro under gårdens marker tillige med en gård i Herringe.

Efter udskiftningen er der blevet flyttet 2 gårde, således at i alt 7 af oprindelig 11 gårde ligger på deres gamle tomter - derudover ligger flere husmandssteder efter udskiftningstiden stadig på deres oprindelige sted. Vejforløbet er uændret - langs vejen mod øst, altså nord for den gamle landsby, er der kommet en del nybebyggelse til, hovedparten heraf er placeret helt mod øst i ejerlavet omkring skolen.

I 2008 fandt en amatørarkæolog de første mønter fra en stor sølvskat fra vikingetiden, som Odense Bys Museer senere udgravede i 2009. Skatten indeholdt en stor mængde arabiske sølvmønter.[2]

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Sølvskatten fra Herringe Arkiveret 5. februar 2020 hos Wayback Machine. Odense Bys Museer. Hentet 23/1-2020
Spire
Denne artikel om geografi i Faaborg-Midtfyn Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.