Selv om den synlige forurening hober sig op, er det den usynlige forurening, der er den mest skadeligeResterne af en albatros med det dræbende plasticOlieudslippet i den Mexicanske Golf 2010Frivillige renser Galiciens kyst efter Prestige-oliekatastrofen i 2002
Havforurening er betegnelsen for skadelige eller potentielt skadelige følger af affald, kemikalier, partikler, urenset spildevand, støj eller invasive arter. Den globale havforurening er anslået så stor som 100 millioner ton affald. Danmarks bidrag til havforureningen stammer mest fra næringssalte fra landbruget ved udledning gennem vandløb, hvilket stimulerer algevækst.
Havforureningen af oceanerne samler sig i gyrer, områder i midten af cirkulerende havstrømme, som f.eks. Affaldsøen i Stillehavet (eng. Great Pacific garbage patch).Der er her samlet store mængder affald, hvoraf de 90% er plastikforurening.
Havforureningen medfører store skader på dyrelivet og fødekæderne.[1][2] Et eksempel på skadelige følger er forureningen af fisk og skaldyr med kviksølv i det Japanske Hav fra 1932 til 1968, der resulterede i lammelser og 1.782 dødsfald.[3] Andre eksempler er oliekatastroferne med olietankere og olieboreplatforme.
Havforureningen er tiltaget drastisk over et halvt århundrede.[5][6]
Konventionen om bekæmpelse af havforurening
FN-konvention.
"Konventionen om bekæmpelse af havforurening ved dumpning af affald og andet materiale (London-konventionen) blev vedtaget den 13. november 1972, og trådte i kraft den 30. august 1974. Konventionen skal fremme effektiv kontrol af alle typer af havforurening ved at fungere som et praktisk regelsæt til at forhindre havforurening. Konventionen indeholder forbud mod udslip af skadeligt affald, særlige tilladelser til visse typer affald og en generel tilladelse til andre typer affald igen. Der er udarbejdet lister over hvilken kategori, hviklen type affald falder ind under. I 1996 blev konventionen revideret, og her blev mere eller mindre alle typer affald forbudte. Der findes nogle få undtagelser for materialer, der ikke anses som skadelige."[7]
I Affaldsøen i Stillehavet på et område på mellem 700.000 og 15.000.000 km2 er der ophobet store mængde plastikaffald med det meste nedbrudt til mikroplastik i konfetti-størrelse eller mindre med en koncentration som er målt i 1999 til 335 000 genstande/km2 eller 5.1 kg/km2. Tilsvarende er der fundet sammenlignelige mængder af mikroplastik og nanoplastik i alle de større gyrer, dvs. strømhvirvler i oceanerne.
Forurening fra industri, skibsfart og minedrift
plastic fylder fisk og fugles fordøjelsessystem og indgår som partikler i fødekæderne
