Hark Olufs er født i Sydtorp (nordfrisisk: Sössaarep, tysk: Süddorf) på den nordfrisiske ø Amrum på Sønderjyllands vestkyst som søn af kaptajnen Oluf Jensen. Som ung mand blev han i 1724 kidnappet af algeriske sørøvere og solgt som slave i Constantine i Algeriet. Han blev lakai (livrist) hos beyen af Constantine og konverterede sandsynligvis til islam. Som voksen opnåede han at blive finansminister i den algerske provins Constantine (Gasnadal) og kommandør for livgarden. I 1732 blev han kavaleriets øverstkommanderende (Agha ed-Deira). I 1735 deltog han som officier i krigen mod Tunis. Samme år fik han lov til at købe sig fri og rejsen gik nu hjemad til Amrum.
Hjemme udgav Olufs i 1747 sin selvbiografi, hvori han på dansk beskrev, hvordan han blev kidnappet af pirater og solgt som "slave" i Algier. Selvbiografien har den lange titel: Hark Olufs besynderlige Avanturer eller forunderlige Skiebne i Tyrkiet. Samt hans lykkelige hjemkomst derfra til sit Fædreland Øen Amrom, i Riber Stift
Han døde den 13. oktober 1754 i sin hjemby Süddorf. Teksten på Harks gravsten er en biografisk genfortælling af hans eventyrlige liv.
Martin Rheinheimer: Hark Olufs' besynderlige eventyr, Sjæk'len 2000, Esbjerg 2001, s. 34-51.
Martin Rheinheimer: Fra Amrum til Algier tur-retur. En renegats selvbiografi fra det 18. århundrede, Sven Halse (red.), Livet som indsats. Livshistoriske satsninger og iscenesættelser, Odense 2004, s. 27-52.
Kåre Bluitgen (2014): Hark Oluf: Den danske slave, ISBN9788779162587.
