Denne artikel er skrevet i et meget indforstået sprog. Du kan gøre artiklen bedre ved at omskrive den i et sprog, der er lettere at forstå for folk uden forudgående viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Hardy-Weinberg-ligevægten (også kaldet -loven eller -fordelingen) er en model for fordelingen af genotyper givet frekvenserne af forskellige alleler. Ligevægten optræder, når man gør en række forenklende antagelser. Den benyttes ofte som samligningsgrundlag. Hvis Hardy-Weinberg-modellens forudsigelser ikke er opfyldt, må en eller flere af forudsætningerne være overtrådt.
Tilfældig parring, dvs., at forældrene til alle individer er tilfældigt udvalgt fra den foregående generation.
Uendelig populationsstørrelse; i praksis kræves, at man kan se bort fra genetisk drift.
Ingen migration, så næste generations genetiske sammensætning afspejler foregående generations genetiske sammensætning
Ingen selektion, så den næste generation har samme genetiske sammensætning som foregående generation.
Ikke-overlappende generationer.
Ingen mutation.
Forskellige kilder formulerer forudsætningerne lidt forskelligt.
Hardy-Weinberg-proportioner
Hvis forudsætningerne i Hardy-Weinberg-ligevægten er opfyldt, er frekvenserne af genotyperne nemme at forudsige givet allelfrekvenserne.
For tilfældet med to alleler A og a hhv. med frekvenserne p og q (p+q=1), forventes følgende frekvenser:[1]
Genotype
AA
Aa
aa
Forventet frekvens
p2
2pq
q2
Denne frekvensfordeling kaldes Hardy-Weinberg proportioner. Det, at en populations genotypesammensætning er i Hardy-Weinberg proportioner, er ikke i sig selv nok til at sige, at forudsætningerne for Hardy-Weinberg Ligevægten er opfyldt. Men på den anden side gælder det, at hvis der konstateres en afvigelse fra Hardy-Weinberg proportionerne, så er en eller flere af forudsætningerne for Hardy-Weinberg Ligevægten overtrådt.
Afvigelser fra Hardy-Weinberg-proportioner
Afvigelser fra Hardy-Weinberg-proportionerne måles ved koefficienten F, som måler underskuddet af heterozygoter. Allelfrekvensen p for en allel A findes som den observerede andel af alle gener, som tilhører A-allelen. Under antagelse af Hardy-Weinberg proportionerne findes da som He=2p(1-p)=2pq. Den observerede andel af heterozygoter betegnes Ho. Underskuddet af heterozygoter findes da som:
.
F er maksimalt 1, når der slet ikke observeres nogen heterozygoter. Under visse omstædigheder kan F blive negativ.
Test for Hardy-Weinberg-proportioner
For at undersøge, om en observeret genotypefordeling kan være fra en population i Hardy-Weinberg-proportioner, foretages normalt en χ2-test med 1 frihedsgrad. Grunden til, at der kun er 1 frihedsgrad, er, at allelfrekvensen p estimeres fra data.
Kildehenvisninger
^Stearns, Stephen C.; Hoekstra, Rolf F. (2005). "Genetic appendix". Evolution: an introduction (engelsk) (2. udgave). Oxford University Press. s. 517-518. ISBN978-0-19-925563-4.