Slottet blev bygget et stykke fra selve bybebyggelsen, og Linstow fremlagde i 1838 en plan for at knytte det nærmere sammen med selve byen. Det resulterede i den senere Karl Johans gate. Gaden fik først navnet Slottsveien, og Linstow ønskede gaden bebygget med offentlige bygninger på begge sider, og at byens tyngdepunkt fremover skulle ligge i denne gade frem for Egertorget.
Linstow udarbejdede også 1828-1831 mønstertegninger for norske kirker, og omkring 80 kirker blev opført med udgangspunkt i disse tegninger. Han udførte tilsvarende mønstertegninger for præstegårde.
Han var medlem af Videnskabernes Selskab i Trondheim fra 1821.
Linstow havde i sin ungdom tilegnet sig den C.F. Hansen'ske stil, men blev på sin Tysklandsrejse1835-1837 påvirket af den tyske klassicisme. Skønt kongeslottet ikke blev fuldendt efter hans oprindelige planer. Dem redegjorde han for i et lille skrift: Beskrivelse over den vordende Kongebolig i Christiania (1826). Slottet blev bygget med visse indskrænkninger navnlig for hovedfacadens vedkommende og blev banebrydende, og hans virksomhed må siges at have dannet skole i norsk bygningskunst. Dets interiører skyldes for en stor del J.H. Nebelong, som blev indkaldt til at udføre dette arbejde 1839. Foruden en række avisartikler har Linstow udgivet Udkast til Kirkebygninger paa Landet i Norge (1829), Forslag angaaende Opførelsen af et nyt Skuespilhus i Christiania (1836) og Forslag til Forbindelse mellem Kongebolig og Christiania By(1838).
Linstow blev gift 20. november 1827 i Christiania med Ferdinanda Augusta Charisius (18. januar 1780 under forældrenes rejse fra Skt. Croix til Norge – 16. januar 1849 i Christiania), datter af pakhusforvalter på Sankt Croix, senere toldinspektør i Arendal Ferdinand August Charisius og Elisabeth Cooper.
I 1885 blev Linstows Gade i Oslos centrum opkaldt efter ham. Den går fra Wergelandsveien til Sven Bruns gate.
