Johann (Hans) Rudolf von Bischoffswerder (13. november 1741 i Ostramonda – 30. eller 31. oktober 1803 i Marquardt) var en preussisk general og statsmand af gammel sachsisk adelsslægt.

Bischoffswerder var i 1760-63 i preussisk krigstjeneste og indtrådte på ny 1778 som major. Han kom snart i forbindelse med arveprinsen, den senere kong Frederik Vilhelm 2., indførte ham i Rosenkreutzernes Orden og dens hemmelighedsfulde væsen og vandt stor indflydelse på ham. Ved hans tronbestigelse i 1786 blev Bischoffswerder fløjadjudant, i 1789 generaladjudant og i 1791 generalmajor; fremkaldte i 1787 felttoget imod Nederlandene og var i 1791 Preussens sendemand ved fredsunderhandlingerne i Sistova. Efter Hertzbergs afgang i 1791 var han leder af Preussens udenrigsstyrelse. Han var i 1792 hovedophavsmand til forbundet med Østrig i Pillnitz og ledsagede 1792-93 kongen på Felttogene mod Frankrig, samt sendtes i 1794 imod Polen, dog uden at udmærke sig. I 1795 var han en ivrig talsmand for fred med Frankrig. Indadtil understøttede han Wöllners reaktion, men efter kongens død fik han i 1798 sin afsked.

Johan Rudolf von Bischoffswerder i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)

Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.