Hans Knudsen (kajakroer)

Hans Knudsen
Født11. august 1944 Rediger på Wikidata
Herlufsholm, Danmark Rediger på Wikidata
Død19. marts 2020 (75 år) Rediger på Wikidata
DødsårsagCOVID-19 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKajakroer, bygningskonstruktør
Deltog iSommer-OL 1964,
Sommer-OL 1968
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Hans Knudsen. (Se også artikler, som begynder med Hans Knudsen)

Hans-Wiggo "HW" Frederik Knudsen (født 11. august 1944 i Herlufsholm, død 19. marts 2020 i Roskilde[1]) var en dansk bygningskonstruktør og kajakroer, der deltog ved de Olympiske Lege i 1964 og 1968.

Sportskarriere

Ved OL i 1964 deltog han sammen med barndomsvennen Preben Sten Jensen i toerkajak på 1.000 meter-distancen, hvor de endte på en samlet niendeplads. Ved OL i 1968 deltog han i firerkajak med Harry Sørensen, Jørgen Andersen og Sten Lund Hansen, og dette hold sluttede ligeledes som nummer ni på 1.000 meter-distancen.[2]

Erhvervskarriere

Knudsen var udlært tømrer og blev senere uddannet bygningskonstruktør. Et ophold i Grønland i begyndelsen af 1970'erne førte til, at han blev gift med en lokal kvinde og efterfølgende bosatte sig i Sisimiut. Han blev medejer af ingeniørfirmaet Permagreen, der stod bag en lang række byggerier i Grønland.[1]

Privatliv

HW Knudsen var gift med Nanna, og de fik to børn. Udover et hus i Sisimiut havde de også et hus i Næstved, og hertil flyttede han og Nanna, da de blev pensionerede. Han blev i 2018 diagnosticeret med lungefibrose, og hans død to år senere var forårsaget af dette i samspil med COVID-19.[1]

Referencer

  1. ^ a b c Munch, Per (31. marts 2020), "Hans-Wiggo Knudsen blev 75 år: Et levet liv er værd at dø for", Politiken
  2. ^ Hans-Viggo Knudsen, sports-reference.com, arkiveret fra originalen 18. april 2020, hentet 1. april 2020

Eksterne henvisninger