Hans-Christian Mathiesen

Hans-Christian Mathiesen
3. oktober 2018
Personlig information
Født11. april 1965 (59 år) Rediger på Wikidata
Roskilde, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOfficer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserTrestjerneordenen, 5. klasse (1997) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans-Christian Mathiesen (født 11. april 1965 i Roskilde) er en dansk generalmajor. Mathiesen gik ind i Forsvaret i 1984, blev sekondløjtnant af reserven i 1985 og premierløjtnant af linjen i 1989. Han havde ledelsesposter fra delingsfører til brigadechef.[1] I 2003-2006 var han kommunikationschef i Forsvarskommandoen[1] og medvirkede i dokumentarudsendelserne K-notatet og Den Hemmelige Krig. Han var chef for Hærstaben[1] 2014-2018.

Nepotisme-sagen

Mathiesen er dømt i en straffesag, hvor han var tiltalt for embedsmisbrug og grov pligtforsømmelse med krav om frihedsstraf. Sagen, som førtes for Retten i Viborg, startede den 4. maj 2020 og der faldt dom den 19. maj 2020. [2]. Byretten idømte Mathiesen 60 dages ubetinget fængsel.[3] Han ankede på stedet. Hans forsvarer mente, at der kun var tale om mindre forseelser, som kunne håndteres disciplinært.[4] Ankesagen blev behandlet ved Vestre Landsret,[5] som den 24. august 2020 skærpede straffen til tre måneders ubetinget fængsel.[6]

Mathiesen var anklaget for fem forhold[7]:5 En instruks om at ændre kriterierne for optagelse på en attraktiv uddannelse efter ansøgningsfristens udløb var den alvorligste. Ændringen indebar, at Mathiesens kæreste (senere hustru) kunne komme i betragtning og blev optaget.[2]

Sagen opstod, da netmediet Olfi.dk 18. oktober 2018 kunne afsløre, at optagelseskriterierne var ændret. OLFI havde gravet i sagen i over et år.[8]

Pressens behandling af sagen førte i oktober 2018 til Forsvarets Auditørkorps' undersøgelse.[7]:9 Den 24. oktober blev Mathiesen fritaget for tjeneste som chef for Hærstaben; ved en rokade blev han 1. september 2019 placeret i et "midlertidigt stillingsnummer" i Forsvarskommandoen.[9]

Hans-Christian Mathiesen blev afskediget uden varsel 21. september 2020 via en besked i e-Boks. Den tidligere hærchefs løn ophørte dagen efter.[10] Mathiesen tog selv kort efter dommen initiativ til at aflevere sit Kommandørkors.[11]

Referencer

  1. ^ a b c CV fundet på forsvaret.dk. Besøgt 4. maj 2020.
  2. ^ a b Nielsen, Mads Korsager (4. maj 2020). "Gamle venner skal vidne mod udstødt hærchef". www.dr.dk. DR. Hentet 4. maj 2020. {{cite web}}: no-break space character i |title= på position 6 (hjælp)
  3. ^ Retten i Viborg (20. maj 2020). "Tidligere chef for Hærstaben dømt for stillingsmisbrug". domstol.dk (domsresumé). Arkiveret fra originalen 27. maj 2020. Hentet 20. maj 2020.
  4. ^ Norup, Mark Lindved (19. maj 2020). "60 dages fængsel til tidligere hærchef". DR. Hentet 19. maj 2020.
  5. ^ Ankesag mod tidligere hærchef kommer for landsretten i august. Besøgt 2020-06-10.
  6. ^ Boier, Peter; Prakash, Thomas (24. august 2020). "Landsret skærper straf: Tidligere hærchef idømmes tre måneders fængsel". dr.dk/nyheder. DR. Hentet 25. august 2020.
  7. ^ a b "Auditørkorpset, Årsberetning 2019" (PDF). www.fauk.dk. Forsvarets Auditørkorps. marts 2020. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. september 2020. Hentet 4. maj 2020.
  8. ^ Rasmussen, Peter Ernstved (18. oktober 2018). "H.-C. Mathiesen gik på isen". Olfi. Hentet 4. maj 2020. {{cite web}}: no-break space character i |title= på position 20 (hjælp)
  9. ^ Nye chefer til Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO (Webside ikke længere tilgængelig). Besøgt 4. maj 2020.
  10. ^ Ritzau (30. september 2020). "Tidligere hærchef H.-C. Mathiesen er nu officielt fyret". nyheder.tv2.dk. TV2. Hentet 30. september 2020.
  11. ^ Wester, Kasper Junge; Rasmussen, Peter Ernstved (17. september 2020). "Tidligere hærchef H.-C. Mathiesen står til afskedigelse efter landsrets fængselsdom". olfi.dk. OLFI. Hentet 30. september 2020.