254 mm compound (max) sidepanser 76 mm (max) panserdæk
Besætning
484
Artilleri
2 styk 23,4 cm, 10 styk 15,2 cm, erstattet med hurtigtskydende i 1890'erne 6 styk 57 mm hurtigtskydende, 10 styk 47 mm hurtigtskydende
Torpedoer
6 styk 45 cm torpedoapparater
Den engelske panserkrydserImmortalité var bygget af stål, og Orlando-klassen på syv skibe var større udgaver af den beskyttede krydser Mersey, men forsynet med sidepanser. Sammenlignet med den foregående Imperieuse-klasse var sejlrigningen droppet fra starten, og det kom der nogle langt mere vellykkede skibe ud af. Imidlertid indtraf der samme problemer som under bygningen af den klasse, i og med at skibene blev tungere end planlagt, og dermed kom til at ligge dybere i vandet, hvorved sidepanseret blev næsten værdiløst. I Royal Navy tog man konsekvensen af denne udvikling og byggede ikke flere krydsere med sidepanser (dvs. panserkrydsere) i en periode på næsten 10 år.
På deres prøvetogter var alle skibene hurtigere end de bestilte 18 knob, idet de nåede mellem 18,8 knob (Australia) og 19,4 knob (Undaunted).
Immortalité var det femte og foreløbigt sidste skib i den britisk flåde med dette navn. "Immortalité" er fransk for udødelighed. Det første skib med dette navn var da også et erobret fransk krigsskib, der fik lov til at beholde navnet, fordi det ligger tæt på det engelske "immortality".
Tjeneste
Immortalité blev først indlemmet i Kanalflåden, der opererede i den Engelske Kanal. I 1895 blev den sendt til eskadren i Kina. Immortalité blev solgt i 1907.
Kilder
Roger Chesneau, Eugène M. Koleśnik, N. J. M. Campbell. Conway's All The World's Fighting Ships 1860-1905, Udgivet 1979, ISBN0-8317-0302-4