Stationen er udformet med tre perroner med to spor hver, hvoraf den ene perron er for S-togene. Stationsbygningen ligger på en bred bro, der fører hen over baneterrænet, og som også rummer en busterminal. Den postmodernistiske bygning domineres af tre tøndehvælvstage, der er blevet et vartegn for Høje-Taastrup. Dertil kommer den 26,5 m høje skulptur Thors Tårn, der står i rundkørslen umiddelbart syd for stationen. Udsmykningen på selve stationen er lavet af den danske maler og billedkunstner Henning Damgård-Sørensen.
Historie
Stationen blev anlagt på åben mark. Man ønskede ikke alene at anlægge en station, men at skabe et regionalt center, så på baggrund af en strukturplan fra 1977 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for såvel stationen som det ubebyggede område mellem City 2, der blev indviet i 1972, og Gadehavekvarteret. Konkurrencen blev vundet af tegnestuen Jacob Blegvad A/S, der i samarbejde med DSB's arkitekter, bl.a. Jens Nielsen, udfærdigede de endelige planer for stationen. Anlægsudgifterne beløb sig til 300 millioner kroner.[1]
Stationen blev indviet af Dronning Margrethe 2. den 31. maj1986 samtidig med S-banens forlængelse fra Taastrup Station.[2] De første år standsede kun S-tog og regionaltog ved stationen, men siden åbningen af det 3. og 4. hovedspor mellem Høje-Taastrup og Roskilde i 1988 har alle fjerntog tillige standset ved stationen.[2]
Udover at fungere som et regionalt trafikknudepunkt var stationen også tænkt som en fremskudt hovedbanegård til aflastning af København H. Ikke sådan at regional- og fjerntog skulle ende her under normale omstændigheder, men sådan at passagerer til og fra Københavns vestegn kunne skifte her i stedet for at skulle omvejen ind omkring København H. I praksis fungerer stationen dog af og til sammen med Roskilde som midlertidig endestation, når sporarbejde eller uheld begrænser eller umuliggør kørsel på strækningen ind til København. Således har for eksempel nattoget "Skiekspressen" til Østrig og Italien haft endestation her.
Antal rejsende
Ifølge Østtællingen[3] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:
År
Antal
År
Antal
År
Antal
År
Antal
1984
-
1993
5.498
2000
5.829
2005
5.865
1987
3.025
1995
5.341
2001
5.782
2006
5.740
1990
5.241
1996
5.105
2002
5.442
2007
6.245
1991
5.583
1997
5.636
2003
5.582
2008
5.703
1992
5.606
1998
5.691
2004
5.713
Ifølge Østtællingen[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog: