Gurkemeje bruges blandt som ingrediens i blandingskrydderietkarry, men kan også bruges alene. Gurkemeje giver retten en gullig farve. Pulveriseret gurkemeje smager ikke af så meget, og også den friske rhizom er mildere end ingefær. Gurkemeje kan anvendes i fiskeretter og som tilsætning til almindelige ris, der skal være gule. Gurkemeje bruges ofte i stedet for safran for at give den gule farve. Gurkemeje er meget billigere end safran. Gurkemeje som farvestof (curcumin) har E-nummeret E-100.
Nyeste forskning viser at gurkemeje spiller en rolle i cancer-forebyggende og -bekæmpende kost. [1]
Gurkemeje og curcumin i kosttilskud
Gurkemeje og curcumin bruges også i kosttilskud og kosmetik.[2] Årlig salg af curcumin er steget siden 2012, hovedsageligt pga. en stigende popularitet som kosttilskud.[2] To videnskabelige studier med kræftpatienter som indtog en høj dosis af curcumin (op til 8 gram om dagen i 3-4 måneder) viste ingen tegn på at curcumin skulle have nogle bivirkninger[3][4]. Få testpersoner meldte dog om lettere kvalme eller diarre.
Forskning
En del videnskabelige studier har vist at curcumin bliver absorberet dårligt igennem oral indtag[5]. Mange forskellige måder at forhøje stoffets optagelighed i kroppen er derfor blevet forsøgt. Disse inkluderer blandet andet bioperine, liposomes eller nanopartikler[6].
Fare
Et studie fra 2019[7][8] har påvist at der snydes med farven i 7 ud af 9 gurkemeje producerende distrikter i Bangladesh, ved at tilføre det giftige farvestof blykromat (PbCrO4). Faren er ikke umiddelbart til stede i Danmark, da indholdet bliver testet ved import. Men i Bangladesh er det en god idé at være opmærksom på om der er gurkemeje i ens mad.
