Guldager Station er en dansk jernbanestation i Guldager Stationsby nord for Esbjerg i Vestjylland.[1] Stationsbygningen er tegnet af den danske arkitekt N.P.C. Holsøe i 1874.
Stationen er nok mest kendt som stedet, hvor de fire kanonrør til Tirpitz-stillingen strandede lige før afslutningen af 2. verdenskrig. Det ene kanonrør blev efter krigen sendt til Tøjhusmuseet, og de 3 andre blev solgt som skrot. Kanonrørene vejede hver angiveligt 111 tons, hvilket var mere end broerne i Varde kunne holde til.
Ved oprettelsen af Esbjergs nye bybus net i 2017 kom der for første gang bybusbetjening til Guldager i form af den nyoprettede linje 3B.
Guldager station er Esbjerg Kommunes næstmindst brugte station med 9.829 påstigere i 2022.[2] Til sammenligning havde Gjesing station og Varde Kaserne, de to nærmeste stationer, heholdsvis 44.818 og 15.724 påstigere.
Guldager station har en billetautomat, venteskur samt cykel- og bilparkering.[1]
Galleri
-
Bygningerne ved Guldager station
-
Perron 2
-
Venteskur
-
Guldager station set fra Guldager stationsvej
-
Sporene ved Guldager station
-
Jernbaneoverskæring ved Tarp Byvej i udkanten af Guldager St. by
Referencer
Eksterne henvisninger
55°32′9.8″N 8°26′25.31″Ø / 55.536056°N 8.4403639°Ø / 55.536056; 8.4403639
| Spire
|