Brugge (1830-1854, 1860-1861, fra 1861, til 1866, 1866-1872, 1872-1872, 1899-1899, 1899-1899) Kortrijk (1872-1878, 1878-1879, 1879-1880, 1880-1894, 1894-1899) Roeselare (1854-1860)
Far
Pieter Jan Gezelle
Mor
Monica De Vriese
Søskende
Joseph Gezelle, Florence Gezelle, Romaan Gislijn Gezelle, Louise Gezelle
Familie
Catherine de Kyvere (halvkusine), Maria Magdalena Gezelle (niece), Maria Constantia Gezelle (tante), Maria Josepha Gezelle (tante), Marie Elise Amandine Lateur (niece), Maria Philomena Lateur (niece), Dymphna Gezelle (niece), Hortense Gezelle (niece), Philomena De Smet (svigerinde), Georges Gezelle (nevø), Pieter Jozef Gezelle (bedstefar), Anna Theresia Morice (bedstemor), Jozef De Vriese (bedstefar), Isabella Rosa De Riemaecker (bedstemor), Clara De Vriese (tante), Coleta De Vriese (tante), Amelia De Vriese (tante), Josephus De Vriese (onkel), Eugenius De Vriese (onkel), Karel De Vriese (onkel), Leon De Vriese (onkel), Rosalie Van Craeymeersch (tante), Reine De Bal (tante), Pieter Frans Gezelle (onkel), Michaël Dominique Gezelle (onkel), Jacobus Gezelle (onkel), Catharina Gezelle (tante), Charles Louis Dedeurwaerder (onkel), Maria Theresia Debusschere (tante), Barbe Theresia Malfait (tante), Constantia Franciscus Dilgat (tante), Mathilde Gezelle (niece), Maria Louisa Lateur (niece), Camille Henri Joseph Lateur (nevø), Mathilde De Vriese (niece), Melanie De Vriese (niece), Mathilde De Kyvere (halvkusine), Ludovica Giselina De Vriese (kvinnlig kusin[2]), Maria Theresia De Vriese (kvinnlig kusin[2]), Karel De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Karel Lodewijk De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Karel Lodewijk De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Mathilde Guislena De Vriese (kvinnlig kusin[2]), Theodorus De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Felix Rigardus De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Henricus De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Clementia De Vriese (kvinnlig kusin[2]), Gustavus De Vriese (mandlig efterkommer af en forfaders søskende), Elise Mathilde Maria Gezelle[3] (niece), Stijn Streuvels (nevø), Karel Lateur (nevø), Caesar Gezelle (nevø), Jozef Gezelle (nevø)
Uddannelse og virke
Uddannelsessted
Det episkopale kollegiet Onze-Lieve-Vrouw Ter Duinen[4] (1841-1846), Privéschool Jan-Pieter Brans[5] (1837-1839), Klein Seminarie Roeselare[6] (1846-1849), Presteseminaret i Bruges (1850-1854)
Elev af
Joannes Brans[7], Bernardus Nachtergaele, Pieter Benoit, Pierre Joseph D'Hollander
Medlem af
Koninklijke Academie voor Nederlandse Taal- en Letterkunde (1886-1899), Maatschappij der Nederlandse Letterkunde (1890-1899), Comité flamand de France (1884-1899), Met Tijd en Vlijt[8] (1885, til 1899)
Beskæftigelse
Professor (1860-1865), filolog, politisk journalist, pastorsadjunkt (1865-1889), journalist, prorektor (1861-1865), oppdrager[9], skolelærer (1854-1899), katolsk præst (1854-1899), folkemindesamler med flere
't Jaer 30[10] (1864-1870), Gazette van Kortrijk[11] (fra 1876), English college[12] (1860-1861), English Seminary[13] (1860-1865), Congregatie van de Zusters Paulinen (Kortrijk)[14] (fra 1879), Patronaat van de Katrientjes[15] (1875-1899), Davidsfonds i Kortrijk[16] (fra 1883), Congregation of the Most Holy Name of Mary[17] (fra 1879), Klein Seminarie Roeselare[6] (1854-1860), Engels Klooster[18] (1899-1899), Sisters of the Child Jesus[19] (1889-1893), Brugge bispedømme[20] (1865-1889)
Arbejdssted
Brugge (fra 1860, fra 1899), Kortrijk (fra 1872), Roeselare (1854-1860)
Elever
Alphonse de Voss, Hendrik Karel Van Doorne, Victor Van Coillie, Adolf De Wolf, Amandus Dambre med flere
Kendte værker
Loquela[21], 't Jaer 30[10], 't Jaer 70[22], Rijmsnoer om en om het jaar[23], Kerkhofbloemen[24] med flere
Han blev født i Brügge, en by i den belgiske provinsVest-Flandern, hvor han kom til at bo det meste af sit liv. Han var søn af Monica Devriee og Pieter Jan Gezelle, der var uddannet gartner. Guido Gazelle var også onkel til den berømte forfatter Stijn Streuvels (Frank Lateur). Han blev ordineret som præst i 1854 og arbejdede som lærer og præst i Roeselare.
Guido Gezelle arbejdede med at udvikle et uafhængigt flamsksprog som skulle være mere eller mindre separeret fra det nederlandske sprog, der havde et mere "hollandsk" præg. Han benyttede sig af et nederlandsk som var voldsomt inspireret af den lokale vest-flamske dialekt i sin digtning. Hans arbejde var ofte påvirket af hans mystiskekærlighed til Gud og skabelsen. Senere blev hans arbejde associeret med den litterære impressionisme, som han i dag betragtes som ophavsmanden til.