Grøn leguan (latin: Iguana iguana) kan leve op til 20 år eller mere og bliver 180 til 200 cm lang. Som fuldvoksen kan vægten komme op på 5 til 6 kg. Den findes i Mellem- og Sydamerika, samt på de Vestindiske Øer. Leguanen er et vekselvarmt dyr, og det at den er afhængig af omgivelsernes temperatur, da den ikke er i stand til selv at varme kroppen tilstrækkeligt op. Derfor ses den tit liggende i solen, hvor den varmer sig.
Grøn leguan er planteædende, og har bedst af en fiberrig og fedtfattig kost bestående af så mange grønne planter og grovgrønt som muligt.
Leguan som kæledyr
I fangenskab er leguanen meget udsat for knogleskørhed, da den ikke får dækket det store behov for sol og dermed D3-vitamin, som den gør i sine naturlige omgivelser.
Desuden kan det komme bag på mange, hvor pladskrævende en leguan er. Ikke nok med at den vokser meget i dens første leveår, så har den også som fuldvoksen behov for et terrarium på helt op til 4 x 4 x 2 meter (h x b x d). Da leguanen normalt befinder sig oppe i træerne, er højden vigtig, ligesom mange naturgrene og små varmezoner også har betydning.
Galleri
Eksterne links