Grenaa kraftvarmeværk var et kraftvarmeværk på Kalorievej 11 i Bredstrup industriområde nordøst for Grenaa, øst for Aarhus i Danmark. Anlægget udnyttede op til 90% af energien i de fossile brændstoffer, ved at spildvarmen også bruges til levering af fjernvarme. I 2012 solgte DONG Energy værket til Verdo, som lukkede det i 2018 og afleverede det til Grenaa Varmeværk.[1]
Brændselskilden var kul eller biomasse i form af halm. Kraftvarmeværket producerede 18 MW elektricitet og 60 MJ/sek fjernvarme. Anlægget havde ca. 25 ansatte.
Grenaa Varmeværk leverer 146 GWh/år[2] fjernvarme til byens 5.650 forbrugere fra træflis, sol og el.
Flisværket startede på Bredstrupvej 42 i 2018, og forsyner 3/4 af varmen.[3] Ved siden af står tre sol-energianlæg på den gamle BASF grund; et 30.000 m2 solvarmeanlæg til 10% af fjernvarmen,[3][4][5] og et 5 MW og et 6,6 MW solcelleanlæg som laver strøm.[6][7][8] Desuden fås varme fra en 4,6 MW varmepumpe.[3][9]
Der planlægges en 10 MW elkedel til 2025.[10] Såfremt myndighederne ændrer varmeforsyningsloven, kan varmeværket bruge 30 grader overskudsvarme fra genboen Gærfabrikken til at forsyne 1/6 af byens varmebehov og spare 7000 tons træflis.[2]
Referencer
| Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|
56°25′26″N 10°54′14″Ø / 56.424°N 10.904°Ø / 56.424; 10.904