Grønirisken (Chloris chloris) er en cirka 15 centimeter stor og kraftig finke, som er udbredt i Europa og dele af Mellemøsten og Nordafrika. I Danmark er grønirisken meget almindelig med en ynglebestand på omkring en halv million par. Fuglen ses ofte om vinteren i mindre flokke, f.eks. ved foderbrættet.
Udseende
Grønirisken kendes på det kraftigt gule vingebånd. Hannen er olivengrønlig, mens hunnen er mere brunlig. Ungfuglene er stribede.
Stemme
Sangen er sammensat af kanariefugleagtige triller og indimellem en dyb snorkelyd, dzyyei, der også kan minde om kvækerfinkens kaldestemme. Den udføres ofte under sangflugt, hvor fuglen flyver i zigzag på stive vinger, hvilket kan minde om flugten hos en flagermus eller en stor sommerfugl.[1]
Ynglebiologi
Grøniriskens foretrukne ynglested er parkagtige områder og skovbryn, gerne med indslag af nåletræer, men aldrig i ren, gammel løvskov.[2] Den kan således være særlig almindelig i villakvarterer, sommerhusområder og på kirkegårde.
Den bygger sin rede skjult i buskads, gerne et par meter over jorden, hvor hunnen i slutningen af april lægger 4-6 æg, som udruges i løbet af 13-14 dage. Efter yderligere 13-16 dage forlader ungerne reden, selvom de knap er flyvefærdige. To kuld om året er almindeligt.
Føde
Grønirisken lever hovedsageligt af frø fra vilde planter, eksempelvis hyben, men er desuden en almindelig gæst på foderbrættet, hvor jordnødder eller solsikkefrø foretrækkes.
Galleri
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
Noter
- ^ Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 160. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
- ^ Poul Hald-Mortensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 271. ISBN 87-423-0076-2.
Kilder/Henvisninger
_-_Ystad-2020.jpg)
