Gordon McQueen (født 26. juni 1952 i Kilbirn i Skotland, død 15. juni 2023) var en skotsk fodboldspiller (forsvarer) og manager.
Efter at have startet sin karriere i hjemlandet hos St. Mirren skiftede McQueen i 1972 til engelsk fodbold.[1] Her spillede han først seks sæsoner hos Leeds United, hvor han i 1974 var med til at vinde det engelske mesterskab, og nå finalen i Mesterholdenes Europa Cup i 1975. Siden tilbragte han også syv år hos Manchester United, hvor det blev til to FA Cup-titler.
McQueen spillede desuden 30 kampe og scorede fem mål for det skotske landshold.[2] Hans første landskamp var et opgør mod Belgien 1. juni 1974, hans sidste en kamp mod Wales 16. maj 1981. Han repræsenterede sit land ved både VM i 1974 i Vesttyskland[3] og ved VM i 1978 i Argentina.[4]
McQueen blev i 2012 indlemmet i Scottish Football Hall of Fame.
Titler
Engelsk mesterskab
Engelsk FA Cup
Referencer