Goodrich Castle er ruinen af en normanniskmiddelalderborg nord for landsbyen Goodrich i Herefordshire, England. Den er strategisk placeret, så man har kunnet kontrollere vejen mellem Monmouth og Ross-on-Wye. William Wordsworth har omtalt den som den "mest statelige ruin i Herefordshire"[1], og historikeren Adrian Pettifer betegner den som den "et af de bedste eksempler på engelsk militærarkitektur".[2]
Goodrich Castle menest at være opført af Godric of Mappestone efter den normanniske erobring af England, oprindeligt som en borgbanke med forsvarsværker i træ. I midten af 1100-tallet blev den erstattet af et keep i sten, inden den i slutningen af 1200-tallet blev ud- og ombygget til en koncentrisk borg med luksuriøs beboelsesafdeling og omfattende forsvarsværker. Goodrichs design påvirkede mange andre borge i de efterfølgende år. Bogen blev hovedsæde for den magtfulde Talbot-familie, inden den blev for gammeldags til at bebo i tudortiden.
I slutningen af 1700-tallet blev den berømt som en malerisk ruin og optræder i på malerier og i digte. Begivenheder på borgen var inspiration til Wordsworths berømte digt "We are Seven" fra 1798.
I 1900-tallet blev det en kendt turistattraktion, og den ejes i dag af English Heritage, der driver stedet.[3]