Going Out in Style er det syvende studiealbum fra den amerikanske punkrockgruppeDropkick Murphys. Det blev udgivet den 1. marts 2011, og var gruppens anden udgivelse på deres Born & Bred Records-pladeselskab.[1][2] Det markerer den længste tid imellem to af gruppens albums, da det blev udgivet næsten fem år efter The Meanest of Times fra 2007. Going Out in Style er det af gruppens album, der har nået højest på hitlisterne, idet det debuterede som nummer 6 på Billboard Hot 200 albumhitliste.[3] Det er gruppens første album med Jeff DaRosa som medlem.
Der blev udgivet tre singler fra albummet; "Going Out in Style", "Memorial Day" og "Sunday Hardcore Matinee". Der blev indspillet en musikvideo til den første single.
Going Out in Style blev genudgivet den 13. marts 2012 i en Fenway Park Bonus Edition. Det inkluderer det fulde studiealbum og en CD med 18 sange der blev optaget live på Fenway Park i Boston. En limited edition vinyl-udgave havde yderligere to live-sange som ikke var tilgængelige i CD-verisonen.[4]
Albummet blev hovedsageligt positivt modtaget af anmelderne. PopMatters skrev i deres anmeldelse at "hvis du kan lide Dropkick Murphys, så vil du kunne lide Going Out in Style."[9] Om albummets koncept tilføjede det "Den fiktive person Cornelius Larkin er lige sådan en mand du ville forvente at finde på en udgivelse fra Dropkick Murphys: en hårdkogt irsk immigrant fra arbejdsklasse som ganske forudsigeligt kan drikke og ved hvordan man tackler et godt gammeldags slagsmål." Rolling Stone opsummerede albummet og skrev "Det Boston-baserede irske punk-septet har alrig mødt et råb-med omkvæd, som de ikke har villet smadre ind i med en sækkepibe der blæser med for at få et ekstra skud intense gamle ord."[7]About.com skrev "Det er et bredt evolutionært album fra bandet - deres mest ambitiøse hidtil - og som resultat er det en spændende tid for musikken."
Bonusversionen inkluderer hele studiealbummet og yderligere 20 sange på en live CD optaget ved en koncert på Fenway Park i Boston, MA. Limited edition vinyl versionen inkluderer to numre som ikke er med på CD-versionen.