Palæstinas Stjernes Orden *Den Italienske Republiks Fortjenesteorden *Storkors af Æreslegionen (2012) *æresdoktor ved universitetet i Pavia (2015) *Dan David-prisen (2010) *Palæstinas Orden *Serafimerordenen *Maltas nationale fortjenstorden (2010) *Order of the Star of Ghana *Piusorden *Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden (1998) *Ummayad-ordenen (2010) *Den Nederlandske Løves Orden *Uafhængighedskæden *Skanderbegorden[2] *Kommandør af Litauens Fortjensorden (2004) *Presidential Medal of Freedom *Storkors af Isabella den Katolskes Orden (1998) *Storstjerne af Republikken Østrigs Fortjenstærestegn (2007) *Leibniz-Ring-Hannover (1997) *Al-Hussein bin Ali-ordenen *Den Hellige Carls Orden *Ordenen for enestående tjenester *Kæde af Stjerneordenen (2011) *Bundesverdienstkreuz *Storkæde af Sydkorsordenen (2008) *Storkors af Den Nederlandske Løves Orden *Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (2008) *Stara Planina-ordenen *Litauens fortjentsorden *æresdoktor ved Det hebraiske universitet i Jerusalem (2008) *Skanderbegs Orden (2014) *Fortjenstordenen *doctorat honoris causa de l'université Paris-Sorbonne (2010) *Kæde af Piusordenen (2006) *Storkorset af Det Hvide Dobbeltkors' Orden (2007) *Honorær doktor ved Universidad Complutense de Madrid (2007) *prix de la laïcité (2010) *Republikken Tyrkiets statsorden *Frelserens Orden *Mugunghwa-ordenen *Presidential Medal of Distinction (Israel)[3] *Orden pro merito Melitensi *San Marino-ordenen *Den Hvide Ørns Orden (2012) *Mubarak den Stores Orden *Isabella den Katolskes Orden *Sydkorsordenen *Det Hvide Dobbeltkors' Orden *Abdulaziz al Saud-ordenen *Nassauske Gyldne Løves Husorden *Chiles Fortjenesteorden *Ærestegn for fortjeneste af Republikken Østrig *Kong Tomislavs Stororden *Finlands Hvide Roses Orden *Den Rumænske Stjernes Orden
I 1942 begyndte han at studere ved universitetet i Napoli(no) og blev medlem af universitetets fascistgruppe, Gruppo Universitario Fascista. Der blev han bekendt med flere andre studenter, som var kritiske over for fasciststyret. Senere grundlagde han en kommunistisk partisangruppe, som kæmpede mod fascisterne.
I 1945 blev Napolitano medlem af Italiens kommunistparti(en) (Partito Comunista Italiano, PCI). Han blev færdiguddannet jurist i 1947 og blev valgt ind i parlamentet i 1953. I 1956 blev han medlem af partiets nationalkomite.
I 1956, hvor den ungarske opstand blev slået ned af sovjetiske styrker, og det italienske kommunistparti kaldte ungarerne for »kontrarevolutionære«, »undergravere«, valgte Napolitani at støtte partiets linje. Senere tog han afstand fra det og beklagede denne holdning.
Partiets håndtering af den ungarske opstand førte til, at det blev splittet i 1956, da den største fagbevægelse tog afstand fra kommunistpartiets linje og støttede opstanden. Mange mente, at Italiens vej til socialisme måtte baseres på demokrati. Disse synspunkter støttedes af Giorgio Amendola.
Napolitano stod Amendolana nær og blev derefter en af partiets mest indflydelsesrige politikere og ledende repræsentant for den moderat-socialdemokratiske fløj i partiet, de såkaldte Miglioristi. Napolitani gik aktivt ind for, at partiets navn blev ændret til Democratici di Sinistra(no) (venstredemokraterne). I sit eget parti blev han kritiseret for at være for USA-venlig.
7. maj2006 foreslog Romano Prodi ham som kompromiskandidat som italiensk præsident, og han blev valgt ved den fjerde afstemning den 10. maj.
Han blev den 20. april2013 genvalgt for nok en 7 års periode som præsident og aflagde for anden gang eden som landets præsident den 22. april samme år.
Han var gift med Clio Maria Bittoni og fik to sønner.
