| Gil-Galad |
|---|
|
| Skabt af | J.R.R. Tolkien  |
|---|
| Race | Noldor |
|---|
| Far | Orodreth |
|---|
| Søskende | Finduilas |
|---|
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Gil-Galad er en person fra fantasy-romanenerne Silmarillion og Ringenes Herre af den engelske forfatter J.R.R. Tolkien. Han var Noldornes stor-konge i 2. alder. Han var søn af Fingon.
Gil-Galad er især kendt for 2 helt forskellige roller
- Han var den sidste Noldo-storkonge i Beleriand efter at Turgon var blevet dræbt i forsvaret af sin fæstning Gondolin.
- Han ledede den store alliance af mennesker og elvere mod Sauron i slutningen af 2. alder
Gil-Galads tidlige historie fremgår ikke klart af Tolkiens bøger, men har må være født i Beleriand i 1. alder.
Efter det sidste store slag i 1. alder hvor Melkor blev besejret, grundlagde Gil-Galad et rige i Lindon ved Belegaer-havets kyst. På sit højeste strakte dette rige sig hele vejen til Tågebjergene og Elronds rige i Kløvedal (Ringenes Herre)
Gil-Galad var angiveligt den første elver til at mistro den fremmede Annatar, der senere viste sig at være Sauron. Efter at Sauron smedede hersker-ringen (Den Ene Ring) fik Gil-Galad den ene af de 3 elver-ringe, Vilya (Luftens ring).
Gennem det meste af 2. alder opretholdt Gil-Galad et godt forhold til Numenoreanerne. Dette var til stor nytte under den store krig mellem Sauron og Elverne. En stor numenoreansk styrke under kong Tar-Minastir hjalp Gil-Galad med at besejre Saurons styrker.
Men i slutningen af 2. alder vendte Sauron tilbage med en stor hær og gik i krig mod Gondor. Gil-Galad og Elendil dannede den sidste alliance af elvere og mennesker, og belejrede Sauron i Mordor. Alliancen sejrede men både Gil-Galad og Elendil omkom.
Sang om Gil-Galad
I kapitel 11 (En kniv i mørket)i 1. bog i 1. bind synger Sam en gammel sang om Gil-Galad:
En elverkonge var Gil-Galad
Så sørgelig om hannem kvad
Den sidste som riget i frihed så
Og mellem havet og bjerget det lå
Hans lanse var skarp og langt hans sværd
En hjelm af guld han bar på sin færd
På himlen stod stjerner så mangefold
Og spejled sig i hans sølverskjold
For længe siden bort han red
Hvor nu han dvæler slet ingen ved
For kongens stjerne fra himlens rand
Faldt ned i mørket i Mordorland
 | Spire
|
