Germanwings Flight 9525

Germanwings Flight 9525
D-AIPX under take-off fra Barcelona–El Prat Lufthavn i maj 2014.
D-AIPX under take-off fra Barcelona–El Prat Lufthavn i maj 2014.
Generelle informationer
Dato24. marts 2015; 9 år siden (2015-03-24)
ÅrsagStyrt
StedFrankrig Prads-Haute-Bléone, Alpes-de-Haute-Provence
Passagerer144[1]
Besætning6 (2 piloter)[1][2]
Døde150[3]
Overlevende0
FlytypeAirbus A320-211
FlyselskabGermanwings
RegistreringD-AIPX
Lettede fraBarcelona–El Prat Lufthavn
DestinationFlughafen Düsseldorf International

Germanwings Flight 9525 (4U9525) var en planlagt flyvning fra Barcelona til Düsseldorf fløjet af Germanwings, et lavprisselskab ejet af Lufthansa. Den 24. marts 2015 forulykkede flyet, en Airbus A320-211 med registreringsnummer D-AIPX, nær byen Prads-Haute-Bléone cirka 30 km (19 mil) nordøst fra Digne-Les-Bains i de Franske alper og omkring 100 kilometer (62 mil) nord for Nice med 144 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord.[4][5][6] Alle ombordværende er bekræftet omkommet.

Baseret på information modtaget fra radarovervågning steg flyet efter start til sin planlagte flyvehøjde. Kort tid efter at flyet nåede den planlagte flyvehøjde, påbegyndte det imidlertid en nedstigning med konstant fart. I omkring 1.500 meters højde ramte flyet en bjergside.

Den franske anklagemyndighed konkluderede på grundlag af de foretagne undersøgelser, at flystyrtet var resultatet af en bevidst handling fra andenpilotens side.[7][8]

Målt på antallet af omkomne er ulykken den tredjeværste flyulykke, der har fundet sted i Frankrig, efter flyulykker den 1. december 1981 på Korsika (180 omkomne) og den 3. marts 1974 (Turkish Airlines Flight 981, 346 omkomne).

Ulykken

Flyets rute indtil styrtet i Frankrig.

Flight 9525 lettede fra bane 07R i Barcelona–El Prat Lufthavn omkring klokken 10:01 CET med forventet ankomst i Flughafen Düsseldorf International klokken 11:39 CET.[1][9] Kl. 10:27 nåede flyet sin cruise højde ved 38.000 fod (cirka 10 km) ca. 55 km sydøst for Marseille.

Kl. 10:30 var der radiokontakt med flyet, hvor flyets kurs blev bekræftet af piloten. Der var ikke siden radiokontakt med flyet. Kl. 10.31 begyndte flyet at tabe flyvehøjde. På dette tidspunkt befandt flyet sig over den franske middelhavskyst ved Marseille.[10] I løbet af 8 minutter gik flyet fra 38.000 fod til 11.000 fod (ca. 3.300 m). Radarkontakt blev tabt klokken 10:53; hvor flyet fløj i 6.175 fods højde (ca. 2000 meter) tæt på ulykkesstedet.

Flyet ramte jorden i ca. 1.500 meters højde, da det ramte et bjerg mellem Barcelonnette og Prads-Haute-Bléone, Alpes-de-Haute-Provence og byen Meolans-Revel.[11] Flyet ramte bjerget med høj hastighed.[12]

Politiet og Sécurité Civile sendte helikoptere for at lokalisere vraget,[13][14] og det kunne kort efter konstateres, at der ikke var overlevende.[15]

Flyet

Flyet var en Airbus A320-200, nummer 147, med registrering D-AIPX. Flyet fløj første gang den 29. november 1990 og blev leveret til Lufthansa den 5. februar 1991. Flyet blev overført til Germanwings flåde i 2003. Det blev givet tilbage til Lufthansa i 2004 og blev derefter givet tilbage til Germanwings igen den 31. januar 2014.[16][17]

Passagerer og besætning

Ombordværende opgjort efter nationalitet[18]
Nationalitet Antal
Tyskland 72[19]
Spanien 51[19]
Argentina 3
Kasakhstan 3
Storbritannien 3
USA 3
Australien 2
Colombia 2
Iran 2
Marokko 2[20]
Mexico 2
Venezuela 2
Belgien 1[21]
Chile 1
Danmark 1[22]
Holland 1[23]
Israel 1
Polen 1
Tyrkiet 1[24]
Total 150
Dobbelt statsborgerskab 4

Der var 144 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord i flyet. Passagerne var primært tyskere og spaniere og herudover en række forskellige nationaliteter, herunder en enkelt dansker.[18] Flyets kaptajn Patrick Sondheimer havde mere end 10 års erfaring og 6000 flyvetimer bag sig, og den 28-årige co-pilot Andreas Lubitz havde 630 flyvetimer bag sig.[25][26]

Blandt passagererne var 16 studerende og to lærere fra Joseph-König-Gymnasium i Haltern, på vej hjem fra udvekslingsophold ved Giola Insitute i Llinars del Vallés.[27] og Deutsche Oper am Rhein har bekræftet, at bas-baryton Oleg Bryjak var blandt passagerne.[28] Et spansk operahus oplyser, at andensanger, tyske Maria Radner sammen med hendes mand og baby, var ombord på flyet.

Reaktioner

Den franske præsident François Hollande udtalte sig sådan om flystyrtet: "Omstændighederne ved ulykken, der endnu ikke er afklaret, har fået os til at konkludere, at der ikke er nogle overlevende."[29] Han kaldte ulykken en tragedie og bad om medfølelse for de efterladte.

Lufthansas administrerende direktør Carsten Spohr besøgte ulykkesstedet og kaldte ulykken "en sort dag for Lufthansa". [11]

Den franske luftfartsmyndighed indførte midlertidige flyrestriktioner omkring ulykkesstedet. [30]

Undersøgelse

Det franske nationale efterforskningsbureau, Bureau d'Enquêtes et d'Analyses pour la Sécurité de l'Aviation Civile (BEA), har påbegyndt en undersøgelse af ulykken. I efterforskningen deltager den tyske havarikommission Bundesstelle für Flugunfalluntersuchung (BFU). Den 24. marts sendte BEA syv inspektører ud til ulykkesstedet, sammen med repræsentanter fra Airbus og CFM International.[31]

Den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve bekræftede, at den ene af flyets to sorte bokse indeholdende optagelser af kommunikationen i cockpittet var blevet fundet af redningsarbejdere.[32][33] Boksen er beskadiget, men data kunne udlæses fra boksen. Den anden sorte boks blev fundet den 2. april 2015. Boksen indeholder data fra flyets instrumenter og sensorer.

New York Times bragte den 25. marts en historie, hvori avisen citerede en unavngiven militærperson, der hævdes at være knyttet til efterforskningen, for at lydoptagelserne skulle vise, at den ene af flyets to piloter var lukket ude af cockpittet under flyets nedstigning.[34] Den 26. marts meddelte den franske anklagemyndighed på et pressemøde i Marseille, at andenpiloten bevidst havde styret flyet ned i Alperne.[8] Anklagemyndigheden byggede sin konklusion på, at andenpiloten var ved bevidsthed og havde normalt åndedræt indtil styrtet, og idet der ingen anden forklaring er på hændelsesforløbet.[25]

Den tyske avis Bild udtalte sig om, at andenpiloten angiveligt har lidt af større psykiske problemer, og var i medicinsk behandling. [35]

Referencer

  1. ^ a b c "Un Airbus A320 transportant 148 personnes s'écrase près de Digne-les-Bains". BFM TV. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  2. ^ 150 feared dead after plane crashes in French Alps. Al Jazeera. Henten den 24. marts 2015.
  3. ^ "Confirmed by Police". News 24. Hentet 24. marts 2015.
  4. ^ "France plane crash: No survivors expected, French President says". CNN. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  5. ^ "Germanwings airliner crashes in French Alps". BBC News. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  6. ^ "Germanwings plane crashes in France, up to 150 feared dead". Reuters. 24. marts 2015. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  7. ^ Germanwings co-pilot intended to destroy plane, says French prosecutor, theguardian.com, 26. marts 2015
  8. ^ a b Franske myndigheder: Germanwings-pilot styrtede med vilje, dr.dk, 26.marts 2015
  9. ^ "Germanwings (4U) #9525 ✈ 24-Mar-2015 ✈ LEBL / BCN - EDDL / DUS". FlightAware. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  10. ^ "Beskrivelse af forløbet på Aviation-safety.net". Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 24. marts 2015.
  11. ^ a b "Germanwings Airbus crashes in French Alps, 150 dead". Reuters. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  12. ^ Hradecky, Simon. "Crash: Germanwings A320 near Barcelonnette on Mar 24th 2015, lost height and impacted terrain". The Aviation Herald. Hentet 24. marts 2015.
  13. ^ "Plane crashes in French Alps, 150 feared dead". Grand Forks Herald. Reuters. 24. marts 2015. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  14. ^ "Live news on Germanwings Airbus crash in France". Reuters. 24. marts 2015. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  15. ^ "150 killed in French Alps aircrash". Echo. Press Association. Hentet 24. marts 2015.
  16. ^ "4U9525 Accident description". Aviation Safety Network. Arkiveret fra originalen 24. maj 2015. Hentet 24. marts 2015.
  17. ^ "D-AIPX Germanwings Airbus A320-211 - cn 147". Planespotters.net [upålidelig kilde?]. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  18. ^ a b "Airbus A320 Crash in France". BBC News. Hentet 24. marts 2015.
  19. ^ a b "Live: Germanwings crash in Alps". Deutsche Welle. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  20. ^ "ثنائي مغربي ضمن ضحايا الطائرة المتحطّمة على التراب الفرنسي". hespress.com (arabisk). 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  21. ^ redactie. "Belg onder doden vliegtuigcrash". AD.
  22. ^ Gudmund de Stordeur (24. marts 2015). "Dansker blandt de omkomne i flystyrt". nyhederne.tv2.dk. TV 2. Hentet 24. marts 2015.
  23. ^ "Zeker één Nederlandse dode bij crash Frankrijk". nos.nl. Hentet 24. marts 2015.
  24. ^ "39 Turks among victims in Germanwings plane crash: Report". Hürriyet Daily News. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  25. ^ a b "Crash: Germanwings A320 near Barcelonnette on Mar 24th 2015, lost height and impacted terrain". The Aviation Herald. Hentet 24. marts 2015.
  26. ^ "Alps plane crash: What we know". BBC News. Hentet 24. marts 2015.
  27. ^ "Germanwings A320 Crash Victims Include 15 German Schoolchildren, Local Media Reports". International Business Times. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  28. ^ "Oleg Bryjak unter den Opfern des Airbus-Absturzes". Deutsche Oper am Rhein. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  29. ^ "Germanwings Flight Carrying 148 Crashes in Southern France". The New York Times. Hentet 24. marts 2015.
  30. ^ "Billede som viser de første 3 nm af den midlertidige fly restriksitionsområde, ulykkessted og flyvevej fra flightradar24". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 24. marts 2015.
  31. ^ "Accident d'un Airbus A 320-211 immatriculé D-AIPX, vol GWI18G, survenu le 24 mars 2015 -- INFORMATION DU 24 MARS 2015" (fransk). Bureau d'Enquêtes et d'Analyses pour la Sécurité de l'Aviation Civile. 24. marts 2015. Arkiveret fra originalen 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  32. ^ Germanwings A320 black box found in French Alps — RT News
  33. ^ "Germanwings plane black box found as investigators reach crash site". theguardian.com. 24. marts 2015. Hentet 24. marts 2015.
  34. ^ Germanwings Pilot Was Locked Out of Cockpit Before Crash in France,
  35. ^ Medie: Dødspilot havde store psykiske problemer. b.dk. Hentet 27. marts 2015

Eksterne henvisninger

44°16′48″N 6°26′20″Ø / 44.280083°N 6.43875°Ø / 44.280083; 6.43875