Det er i dag svært at forstå, hvordan spidsfindige teologiske stridigheder kunne optage den borgerlige og specielt den akademiske verden gennem mange år med udsendelsen af adskillige polemiske skrifter for eller imod en bestemt holdning eller gruppering. Men kirken eller præsterne havde i 1800-tallet meget større indflydelse i samfundet. En stor del af den akademiske verdens mænd var teologisk uddannet, selv om de tit beskæftigede sig med ganske andre ting i deres arbejdsliv.
Brammer var i sin ungdom en stærk tilhænger af Grundtvig, men i løbet af få år skiftede han standpunkt og blev tættere forbundet med Grundtvigs modstander, Jacob Peter Mynster. Brammer viste sig efterhånden at være en traditionens mand, en konservativ natur, der f.eks. kæmpede mod valgmenigheder og for præstens fortrinsret til at fortolke den kristne lære. Men omvendt talte han på baggrund af sine erfaringer som seminarieforstander og tilsynsførende for skolerne i sit stift for at uddanne kvinder som undervisere for de mindste børn.
I en prædiken fra tiden som sognepræst i Snedsted-Nørå, trykt 1841, udtalte han til gengæld, at selv om øvrigheden udstedte ukloge og ukristelige befalinger, måtte man rette sig efter dem. Modsat gjorde han sig i sit skrift, ”Indlæg i Kirkeforfatningssagen», til talsmand for oprettelsen af menighedsråd i stedet for at bygge styringen af kirken ovenfra gennem et kirkeråd.
Bibliografi
En afhandling om de såkaldte Johanneskristne (licentiatafhandling 1829)
