Georg Voigt |
---|
|
|
Født | 5. april 1827 Königsberg, Preussen |
---|
Død | 18. august 1891 (64 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
---|
Far | Johannes Voigt |
---|
|
Uddannelsessted | Albertus-Universität Königsberg |
---|
Elev af | Wilhelm Drumann |
---|
Medlem af | Det østrigske videnskabsakademi, Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1869), Bayerische Akademie der Wissenschaften |
---|
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, nutidshistoriker, historiker, forfatter |
---|
Fagområde | Historie, renæssancen |
---|
Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Universität Rostock, Ludwig-Maximilians-Universität München |
---|
Arbejdssted | München, Leipzig |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Georg Ludwig Voigt (født 18. april 1827 i Königsberg, død 18. august 1891 i Leipzig) var en tysk historiker, søn af Johannes Voigt.
Voigt forfattede et udmærket værk om humanismen i Italien (Die Wiederbelebung des klassischen Altertums, 1854, 3. oplag, 2 bind, 1893) og skildret Enea Silvio de' Piccolomini, als Papst Pius II, und sein Zeitalter (3 bind, 1856—63). Senere syslede han med den schmalkaldiske krig og skrev blandt andet: Moritz von Sachsen 1541—47 (1876).
Kilder
| Spire
| |