Schepelern tilhørte den højkirkelige retning inden for Folkekirken, og ikke mindst blandt de dannede var hans tilhørere at søge, men han forstod også sin tid og dens interesser. Derom vidner foruden hans prædikener mange bladartikler og småskrifter. Også mod den romersk-katolskepropaganda åbnede han en polemik, under hvilken hans hovedindsats var Romerkirkens Hovedvildfarelser (1889—92), men hans skrifter her inden for er dog ikke så dybtgående som hans øvrige produktion. Af større værker har han fremdeles udgivet Prædikener over ny Tekster (1884), Biskop Otto Laubs Levned, en Livsskildring i Breve (sammen med F.L. Mynster), I—III (1885—87) og en samling ligprædikenerIn memoriam (1898). Efter hans død er udgivet en samling efterladte prædikener.