Seneca Ingwersens testamente bestemte, at livegenskabet skulle ophæves på godset. Samtidig omdannede han Gelting til et fideikommis for hele sin efterslægt. Sønnen Christian Friedrich Rudolph baron von Gelting overtog godset og afskaffede livegenskabet på samme 1789. Han døde sønneløs 1820, og fideikommisset gik over i en kvindelig sidelinjes besiddelse, som stadig ejer det (baron von Hobe-Gelting).
Slottet er en trefløjet hovedbygning fra 1770'erne, der er placeret på et gammelt firkantet voldsted omgivet af vandgrave og jordvolde med hjørnebastioner. Østfløjen rummer dog i sin kerne bygningsdele fra 1470'erne og har et rundt hjørnetårn, hvor der i 1920'erne er indrettet et kapel. Som noget udsædvanligt har hovedbygningen store, hollandske skydevinduer, der helt dominerer facaden. Dette træk skyldes utvivlsomt bygherrens fortrolighed med den nederlandske kultur.
