Galina Visjnevskaja

Galina Visjnevskaja
Galina Visjnevskaja i 2008
Information
FødtГалина Павловна Иванова Rediger på Wikidata
25. oktober 1926 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Død11. december 2012 (86 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
GravstedNovodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
StatsborgerSovjetunionen,
Rusland Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMstislav Rostropovitj Rediger på Wikidata
BørnJelena Rostropovitj Rediger på Wikidata
SprogRussisk Rediger på Wikidata
GenreOpera, klassisk musik Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikpædagog, dagbogsskribent, operainstruktør, operasanger, sceneinstruktør, skuespiller, biografiforfatter Rediger på Wikidata
Instrumenter
Vokal, klaver Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Visjnevskaja med ægtemanden Mstislav Rostropovitj.

Galina Pavlovna Visjnevskaja (russisk: Гали́на Па́вловна Вишне́вская; 25. oktober 1926 i Leningrad - 11. december 2012 i Moskva) var en russisk sopran.

Liv og karriere

Visjnevskajas scenedebut skete i Leningrad i 1944, men gennembruddet kom med Leonore i FidelioBolsjojteatret i 1952 og fast engagement ved Bolstoj fik hun i 1953. I 1961 debuterede hun ved Metropolitan med titelrollen i Giuseppe Verdis opera Aida og året efter sang hun samme rolle ved Royal Opera House. I 1964 debuterede hun ved La Scala.

I 1960- og 1970-erne optrådte hun i både lyriske (Liù i Turandot) og dramatiske roller (Tosca i Tosca).

Visjnevskaja var gift med cellisten Mstislav Rostropovitj frem til hans død, og de optrådte ofte på scenen sammen. Efter at begge havde støttet Aleksandr Solsjenitsyn, forlod de Sovjetunionen i 1974 og bosatte sig i Paris og USA. Sovjetmyndighederne fratog dem statsborgerskabet i 1978, men den russiske regering omgjorde beslutningen i 1990. Visjnevskaja holdt sin sidste optræden i 1982, som Tatjana i Eugen OneginPariseroperaen.

Visjnevskaja døde 11. december 2012 i en alder af 86 år.[1]

Indspilninger

Hun gjorde en række indspilninger, blandt andet som Marina i Mussorgskijs Boris Godunov (1970 og 1987), Dødens sange og danse (1961 og 1976), Brittens War Requiem (med sir Peter Pears og Dietrich Fischer-Dieskau, dirigeret af komponisten; 1963) og The Poet's Echo (1968), Puccinis Tosca (1976), Tjajkovskijs Eugen Onegin (1956 og 1970), Spar Dame (med Regina Resnik, 1976), Iolanta (med Nicolai Gedda, 1984) og Prokofjevs Krig og fred (1986) og Sjostakovitjs Lady Macbeth fra Mtsensk (1978).

Ry

Visjnevskaja blev – sammen med Irina Arkhipova – betegnet som sin generations største sovjetiske operasangerinde. Dmitrij Sjostakovitj skrev sopranstemmen i sin 14. symfoni med tanke på Visjnevskaja, det samme gjorde Benjamin Britten med sopranstemmen i War Requiem.

Litteratur

  • Galina Visjnevskaja: Galina. Erinnerungen einer Primadonna, Piper, München 1993, ISBN 978-3-492-28243-7 (selvbiografi i tysk oversættelse)
  • Karl Josef Kutsch; Leo Riemens: Großes Sängerlexikon. Dritte Auflage, Berlin 2000, S. 26055ff

Referencer

  1. ^ Politiken.dk – Russisk operalegende er død, 86 år på Politiken.dk. Besøgt 13. december 2012

Eksterne henvisninger