Fritz Reventlow

Ikke at forveksle med Friedrich Reventlou.
Fritz Reventlow
Personlig information
Født31. januar 1755, 1755 Rediger på Wikidata
Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død28. september 1828, 1828 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
FarDitlev Reventlow Rediger på Wikidata
MorMargrethe Raben Rediger på Wikidata
SøskendeCay Reventlow,
Christian Reventlow,
Heinrich Reventlow Rediger på Wikidata
ÆgtefælleFriederike Juliane von Reventlow Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afEmkendorfkredsen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJurist, diplomat Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Friedrich "Fritz" Karl Reventlow, 1755-1828, Greve, Diplomat, var søn af overkammerherre Ditlev Reventlow (d. 1783) og fødtes 31. Jan. 1755 Paa Altenhof, studerede 1769-73 i Gøttingen og udnævntes ved sin Hjemkomst til Danmark sidstnævnte Aar til Avskultant ved Overretterne paa Gottorp og i Glückstadt. 1775 fik han som Raad Votum i Forhandlingerne. Aaret efter blev han Kammerherre og udnævntes 1778 til Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. I Dec. 1780 blev han beskikket til Gesandt i Stockholm, tiltraadte 1783, da han arvede Emkendorf efter Faderen, en Rejse til Italien, fra hvilken han, ligesom fra sin anden store Rejse 1795-97, medbragte en stor og værdifuld Samling af Kunstværker, Malerier og Antikviteter, hvormed han smykkede sit Hjem. I Avg. 1784 hjemkaldtes han fra Stockholm og udnævntes i Juni Aaret efter til Afsending i London, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1788. Udnævnt 1790 til, hvid Ridder blev han 1800 beskikket til Gehejmeraad og Kurator for Universitetet i Kiel. Hans Virksomhed i det sidstnævnte Embede har fra forskjellig Side været Gjenstand for Kritik. Vel skyldes ham Grundlæggelsen af en botanisk Have, et akademisk Laboratorium og et filologisk Institut ved Universitetet, men i det store og hele forsømte han de akademiske Forretninger, som han væsentlig kun beskæftigede sig med for Fornøjelses Skyld, og protegerede et Fakultet (det medicinske) i overdreven Grad frem for de andre. Størst Uvilje vakte R. ved sit Forhold til Seminariet i Kiel. I Spidsen for dette stod den Gang en af Stifteren Cramer anbefalet, dygtig Pædagog, Professor H. Müller, hvis udpræget rationalistiske Læresætninger vakte saa store Betænkeligheder hos R., der strængt holdt paa den augsburgske Bekjendelse og hældede til den mystisk-fromme Retning, at han 1805 afskedigede ham fra Embedet. I Müllers Sted indkaldte R. den 80aarige, affældige Dr. theol. D. Hermes fra Berlin, der aldeles ikke viste sig Stillingen voxen og allerede 1806 maatte nedlægge Posten. En Række af Stridsskrifter for og imod R. udkom og tilspidsede Sagen. I April 1808 nedlagde han, nærmest som Følge heraf, sit Embede i Kiel og udnævntes til Gehejmekonferensraad. 1818 blev han Gesandt i Berlin, i hvilken Stilling han forblev indtil sin Død, 28. Sept. 1828.

Anselm Feuerbach skildrer R. som en ualmindelig elskværdig, kundskabsrig og talentfuld Mand. Han var af Middelstørrelse, blond, med regelmæssige Ansigtstræk. Han var skabt til at være Grandseigneur, men var ofte behersket af en Tilbøjelighed til at modsige, som bevirkede, at man ved det første Bekjendtskab ikke fik det bedste Indtryk af ham. Voss kalder ham en Mand med sleben Verdenskløgt og sprudlende Lune. F. L. Stolberg fremhæver hans Vid og Hang til Satire. R. var 2 Gange gift: 1. (1779) med Frederikke Juliane f. Komtesse Schimmelmann; 2. (5. April 1822) med Charlotte f. Grevinde Schlippenbach (f. 21. Juni 1794 d. 1840), Datter af Carl Greve S. og Louise f. Baronesse v. Reck. Begge Ægteskaber vare barnløse, og han adopterede derfor sin første Hustrus Søstersønner, der fik Navn af Grever Reventlow-Criminil og arvede Emkendorf.

Kilder