Den 24. april 2004 giftede han sig med Mabel Martine Los (født 11. august 1968) uden dronningens tilladelse. Ved denne lejlighed mistede han sin titel som prins af Nederlandene. I stedet fik han den personlige (ikke arvelige titel) Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Oranje-Nassau.
Børnene bærer efternavnet Van Oranje-Nassau van Amsberg. De bliver grevinder eller grever af Oranje-Nassau og ungfruer (jonkvrouw) eller junkere (jonkheer) af Amsberg.
Han fik to børn med Mabel Martine Los:
Emma Luana Ninette Sophie Gravin van Oranje-Nassau van Amsberg (født 26. marts 2005)
Joanna Zaria Nicoline Milou van Oranje-Nassau van Amsberg (født 18. juni 2006)
I forbindelse med et løb uden for pisterne, blev han overrasket af en lavine og efterfølgende begravet under snemasserne. Han var fanget under sneen i omtrent 15 minutter, inden redningsmandskab nåede frem og gravede ham fri. Herfra blev han fløjet med ambulancehelikopter til Innsbruck Universitetshospital hvor han blev vurderet til at være i stabil tilstand, men dog alligevel fortsat i livsfare.[2]
Resten af kongefamilien fløj fredag aften til en flyveplads i den schweiziske by St. Gallen-Altenrhein, og kørte herfra i bil til hospitalet.
En uge efter ulykken oplyste lægerne, at prinsen i forbindelse med ulykken havde haft hjertestop i 50 minutter. Dette gav ham formentlig svære hjerneskader, og man kunne ikke sige, om han nogensinde ville vågne op fra sin komatilstand.[3] Han blev den 1. marts overført til Wellington Hospital i London hvor han modtog videre behandling.[4]
I løbet af juli måned 2013 blev han udskrevet fra Wellington Hospital og modtog herefter pleje i hjemmet i Haag. Her sov han ind den 12. august. Familien oplyser at han undervejs i forløbet har været ved minimal bevidsthed.[5]
Titler, prædikater og dekorationer
Titler og prædikater
25. september 1968 – 19. marts 2004: Hans Kongelige Højhed Prins Johan-Friso af Holland, Prins af Orange-Nassau, Jonkheer van Amsberg
19. marts 2004 – 12. august 2013: Hans Kongelige Højhed Prins Friso af Orange-Nassau, greve af Orange-Nassau, Jonkheer van Amsberg