Friedrich Nicolai
Personlig information
Pseudonym	Gabriel Wunderlich, Danyel Seuberlich, Simon Ratzeberger, Jeremias Reibedanz, Coelius Serotinus
Født	18. marts 1733 Berlin, Tyskland
Død	8. januar 1811 (77 år) Berlin, Tyskland
Gravsted	Luisenstädtischer Kirchpark
Nationalitet	Tysk
Far	Christoph Gottlieb Nicolai
Søskende	Gottlob Samuel Nicolai
Barn	Samuel Friedrich Nicolai
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Joachimsthalsches Gymnasium
Medlem af	Illuminati-ordenen, Det Preussiske Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Forlægger, forfatter
Arbejdssted	Altona, Stettin, Frankfurt (Oder), Berlin
Kendte værker	Beschreibung der königlichen Residenzstädte Berlin und Potsdam
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Christoph Friedrich Nicolai (født 18. marts 1733 i Berlin, død 8. januar 1811 sammesteds) var en tysk boghandler og forfatter.

Nicolai blev oplært til boghandlen i Frankfurt an der Oder, hvor han opholdt sig i årene 1749—52, og trådte derpå ind i sin faders forretning i Berlin. Han var meget belæst, en modstander af Gottsched og Schweizer-digterne, medens han sluttede sig varmt til Lessing og Moses Mendelssohn, med hvem han udgav Bibliothek der schönen Wissenschaften (4 bind, 1757—58) og Briefe, die neuere Litteratur betreffend (24 bind, 1759—65). Desuden grundlagde han det bekendte tidsskrift »Allgemeine deutsche Bibliothek, som havde mange betydelige medarbejdere og blev et talerør for oplysningstidens mænd imod mysticismen i religionen, imod den Kantske filosofi og imod Sturm- und Drangperiodens udskejelser.

Af Nicolais egne skrifter må nævnes hans udmærkede Topographisch-historische Beschreibung von Berlin und Potsdam (1759) og romanen Leben und Meinungen des Magisters Sebaldus Nothanker (3 bind, 1773—76), et indlæg mod datidens ortodoksi, af interesse endnu i vore dage. I det satiriske skrift Freuden des jungen Werther (1775) og Beschreibung einer Reise durch Deutschland und die Schweiz (1781) vovede han at angribe Goethe, Herder, Lavater og andre af den ny tids mænd, som han nu forvandlede til heftige modstandere. I Die Zenien og i Faust fik han tak for sidst — Goethe indførte ham i sit verdensdigt som der Proktophantasmist eller Steissvisionär. Han fortsatte sin forfattervirksomhed ind i det nye århundrede.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Friedrich Nicolai