Frida Zachariassen

Frida Zachariassen
Personlig information
Født24. september 1912 Rediger på Wikidata
Død1992 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frida Zachariassen (født í Klaksvík 24. september 1912, død 27. april 1992[1]) var en færøsk kunstmaler. Hun opholdt sig i Danmark i seks år og Newcastle i syv måneder. Hendes forældre var smedemester Jógvan Rasmussen og Magdalena Jacobsen. Den 7.maj 1944 blev hun gift med fisker Guttormur Julius Ludvig Zachariassen, 1911-1945.

Petra Alfrida Henrikka Thekla (Frida) Zachariassen var på mange måder en ener i efterkrigstidens færøske kunst. På den ene side var hun kvinde, der havde civilt arbejde i en lokal sparekasse, og på den anden side var hun en produktiv maler, der også skrev og udgav bøger om kunst og kunstteori. Hun rejste en del til kunstmuseer rundt omkring i Europa, hvor hun studerede andres kunst. Hun malede om det daglige liv i Klaksvík og omegn, og mange af motiverne skildrer navngivne steder og personer. Hun malede i en en abstrakt geometrisk stil med en tiltagende skematisk stramhed i både form, linje og farve, hvor landskaber og mennesker opløses og sættes sammen på ny som firkanter og trekanter, med den blå farve iscenesat af skarpe kontraster. Hun malede mennesket i naturen, hviklet også gør hende speciel i forhold til andre samtidige færøske kunstnere. Nogle temaer i hendes malerier er f.eks. kvinderne ordner fisk, og mændene klargør både, losser, slagter grind, høster, røgter får eller vandrer i fjeldet.[2]

Bibliografi

I 1978 fik hun udgivet børnebogen "Tá ið Jón vaks upp 20-30 árini", i 1979 bogen "Barnaár 1979" og "Brún og brá" og i 1980 "Strev í málrøkt". I 1986 udgav hun en bog om sin far med titlen Jógvan í Grótinum, 1871-1957: hansara tíð lýst burtur úr dagbóksbløðum og skjølum.[3]

Referencer

  1. ^ "Posta - Kunst: Frida Zachariassen". Arkiveret fra originalen 24. december 2017. Hentet 23. december 2017.
  2. ^ FRIDA ZACHARIASSEN - Klaksvík Blues (2012). "FRIDA ZACHARIASSEN - Klaksvík Blues". Nordatlantens Brygge. Arkiveret fra originalen 21. januar 2018. Hentet 20. januar 2018.
  3. ^ "Jógvan í Grótinum 1871-1957 : hansara tíð lýst burtur úr dagbóksbløðum og skjølum". Nasjonalbiblioteket. Hentet 20. januar 2018.

Eksterne henvisninger