Frederik Adolph Uldall
Født	1. oktober 1806
Død	4. marts 1873 (66 år)
Barn	Frits Uldall
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Læge
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Frederik Adolph Uldall (1. oktober 1806 på herregården Espe ved Korsør – 4. marts 1873) var en dansk læge, søn af generalkrigskommissær Johan Frederik Uldall og Maria Dorothea f. Købke.

Dimitteret fra Borgerdydskolen i Kjøbenhavn 1825 tog han 1830 først den kirurgiske, derpaa den medicinske Examen, fungerede de følgende Aar som medicinsk Kandidat paa Frederiks Hospital, var fra 1833 praktiserende Læge i Kjøbenhavn, fra 1834 Distriktslæge paa Christianshavn. 1833 erhvervede han sig baade Licentiat- og Doktorgraden i Medicin. 1836 blev han Stadsfysikus i Fredericia og Læge ved Byens Sygehus, som han fik oprettet. 1843 udnævntes han til Landfysikus i Sjællands nordre Fysikat, hvorfra han tog sin Afsked 1871 paa Grund af Svagelighed. Derefter privatiserede han paa Frederiksberg indtil sin Død. 1852 var han bleven Justitsraad, 1868 Etatsraad. Han ægtede 27. Sept. 1835 Elisabeth Johanne Sick (f. 30. Dec. 1809 d. 21. Marts 1900), Datter af Sekretær i det udenrigske Departement, Legationsraad Christian Frederik Sick.

I sin Virksomhed som privat Læge og som Embedslæge var han højt skattet for sin store Pligtfølelse, sin Samvittighedsfuldhed og Humanitet. Men han har desuden indlagt sig betydelig Fortjeneste ved sin omfattende litterære Virksomhed paa Sundhedspolitiets og Medicinallovgivningens Omraade. Den af ham udgivne Række Hjælpemidler og Haandbøger i denne Retning udmærke sig ved Nøjagtighed og Paalidelighed og have derfor ogsaa vundet megen Paaskjønnelse, saaledes hans «Haandbog i den gjældende Medicinallovgivning for Danmark» (1835), «Danmarks gjældende civile Lovgivning angaaende Apothekervæsenet» (1835), «Haandbog i den gjældende militære Medicinallovgivning for Danmark» (1836), «Haandbog i Sundhedspolitiet med særligt Hensyn paa Danmark, udarbejdet for Læger og Jurister» (1840) -- et af Lægeselskabet Philiatrien kronet Prisskrift -- og endelig hans sidste Skrift, det stadig meget benyttede «Den civile Medicinallovgivning i Kongeriget Danmark med nordlige Bilande og Kolonier» (I-II 1863, III 1873). En Særstilling i hans Produktion indtager det af Sundhedskollegiet kronede Prisskrift: «Statistisk Fremstilling og kritisk Sammenligning af tyve Staters Medicinalforfatninger med særligt Hensyn til den danske samt Ideer til dennes Reform» (I-II 1844). De Reformforslag, han heri fremsatte, mødte stærke Indsigelser i hin, den unge Liberalismes Tid paa Grund af deres fremtrædende bureaukratiske Tendens.