Hans kloge og hurtige optræden ved Karl 12.s død var med til at sikre hans gemalinde kronen, som hun i 1720 overdrog til ham; historikere har dog også antydet, at han stod bag det skud, der dræbte svogeren – det betragtes ellers som et vådeskud.
Som familiemæssigt tilhørende greverne af Hessen-Kassel var han ikke ligesom sin hustru ud af den egentlige svenske kongeslægt, men han var dog tiptiptiptipoldebarn af kong Hans af Danmark, Norge og Sverige.