Frankrigs kontrol med Nederlandene, Schweiz og Italien
I fredstraktaten anerkendtes Frankrigs kontrol med Nederlandene, Schweiz og Italien. Desuden blev Det tysk-romerske Rige tvunget til at afstå alt land på den venstre bred af Rhinen. Dvs. at områderne vest og syd for Rhinen blev indlemmet i Frankrig. Derved blev det legaliseret, at Belgien, det sydvestlige Nederlande, Luxembourg og Alsace-Lorraine var blevet franske.
Desuden blev en række rent tyske områder (hele Saarland, størstedelen af Rheinland-Pfalz og store dele af Nordrhein-Westfalen) omdannet til franske departementer.
De små stater i Frankrig og Schweiz forsvinder
Efter freden konfiskerede (mediatiserede) den franske stat de tyske rigsridderes territorier på venstre bred af Rhinen. Det skete uden erstatning.
Gennem «Slutrapporten fra den ekstraordinære rigsdeputation» i 1803 fik de tyske fyrster, der havde mistet områder vest for Rhinen erstatning. Dette skete ved, at de fleste mindre tyske stater blev indlemmede i større stater. De små stater blev mediatiserede eller sekulariserede.