Frede Farmand (født Frede Rasmussen 28. september 1945, død 13. februar 2024[1]) var en dansk arkivar, fotograf og forfatter.
Siden 1982 har han fra sin villa i Sandøgade i Århus drevet et kulturhistorisk arkiv, en kæmpemæssig privat samling af radio- og tv-udsendelser, fotografier m.m. Materialet, der omfatter henved en kvart million enheder, er primært fra Danmark, men han har også optagelser fra den øvrige verden, især om politiske og religiøse bevægelser, eksempelvis fra Tvind, hvor han selv har arbejdet; fra det genoplivede DNSAP, der har sluppet ham til selv ved interne møder, så han fik gjort lydoptagelser;[2] og Politiets Efterretningstjeneste.
Meget af Farmands materiale er unikt. Tidligere var det praksis i fx Danmarks Radio at slette tidligere udsendelser for at genbruge båndene. Derfor ligger Frede Farmand inde med ældre materiale fra DR, som kun han er i besiddelse af, og han har kunnet gøre sit arkiv til sin levevej.
Farmand kom som spædbarn, "barn nr 33", til Metodistkirkens børnehjem Aaløkkegaard i Odense, hvor han og blandt andre Henning Bech Petersen skal være blevet udsat for fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb.[3] Metodistkirken tog til genmæle,[4] men har senere beklaget, hvad børnehjemsbørnene var blevet udsat for.[5]
Farmand blev senere flyttet til Metodistkirkens børnehjem i Tønder; men ledelsen fulgte med. Han gik på Tønder kommuneskole og er uddannet teolog og historiker. Ellers har han arbejdet hele sit liv som researcher for danske medier[6] og har skrevet flere bøger, deriblandt Løgneren fra Auschwitz om SS-manden og holocaust-fornægteren Thies Christophersen.[7] I kapitel 11, på siderne 213-257 beskriver Frede Farmand fakta om filmen Die Gedanken sind frei. Die Auschwitz-Lüge und ihre Folgen. Filmen blev beslaglagt af det tyske efterretningsvæsen efter et tip fra Frede Farmand. Hele operationen var en del af Frede Farmands samvirke med den danske efterretningstjeneste, PET.
Hans bog Mesteren fra Tvind handler om Tvind-lærergruppens historie, rolle og organisering som redskab for Mogens Amdi Petersens revolutionsprojekt, og den efterfølgende retssag mod Petersen.[8]
Noter
Eksterne henvisninger
