Figueroa var fra Alcalá, og der døde han også; men en del af sin levetid tilbragte han i Italien som militær og statsmand, idet han efterhånden steg til en høj stilling. Han tilegnede sig i den grad det italienske sprog, at han blev en yndet digter i dette og medlem af forskellige akademier.
Hans spanske digte er ikke mange i tallet (det hedder, at han ved sin død lod de allerfleste brænde), men værdifulde ved deres fine og elegante form; navnlig vandt han laurbær ved petrarkiserendesonetter og som hyrdedigter. Man undlod da heller ikke at tildele ham navnet El Divino, hvilket man i de tider ikke sparede på; også den spanske Pindar har man kaldt ham, men just ikke med synderlig grund.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
_poes%C3%ADas.png)
_Obras_de_Francisco_de_Figueroa.png)