Fränkische Schweiz er en landskabsregion i Franken (Bayern, Tyskland). Karakteristisk for området er det bjergrige landskab med markante bjergformationer og grotter, samt et stort antal borge og ruiner.
Geografi
Fränkische Schweiz er den nordlige del af Fränkischen Alb.
Området indrammes af floderne Main mod nord, Regnitz mod vest og Pegnitz mod øst. Det egentlige område af Fränkischen Schweiz omfatter i hovedsagen afvandingsområdet for floden Wiesent.
Fränkische Schweiz er præget af kalk- og dolomitklipper fra juratiden (Malm). Det drejer sig typisk om Karstlandskaber med dybe indskårne floddale og tørre nærringsfattige højsletter. I kalkstenene er der fundet mange fossiler, især ammoniter.
Turisme
Fränkische Schweiz er et af de ældste turistområder i Tyskland. De første klatrere begyndte at komme i området i begyndelsen af 1800-tallet. De mest benyttede attraktioner er de mange huler og grotter, men der er også mange meget brugte vandreruter og stier i området.
Bjerge
Det kendteste bjerg i området går under navnet "Walberla", men har det officielle navn Ehrenbürg, og ligger øst for Forchheim. Ehrenbürg har to toppe , Rodenstein på 532 meter og Walberla på 512 meter. På bjerget er der et lille kapel, med navn Walburgis kapellet (efter helgeninden Valborg) som kendes fra et gammelt dokument fra 1360, og har ført til navnet på bjerget.
Fränkische Schweiz er et vigtigt område for bjergbestigning. Med mere end 6.500 er det et af de mest udviklede klatreområder i verden.
Vigtig klatreområder:
Trubach Valley
Walberla
Wiesent Valley
Leinleiter Valley
Püttlach Valley
Aufseß Valley
Grotter
Der er utallige grotter i Fränkische Schweiz, hvor Teufelshöhle ved Pottenstein er den mest berømte.
Forskellig grotter:
Hasenlochhöhle (nær Pottenstein),kendt for at have været en bolig i stenalderen.
Borge
Fränkische Schweiz ligger ved den såkaldte Burgenstraße, som forbinder mere end 70 slotte og borge mellem Mannheim og Prag. De fleste er fra middelalderen.