Fosnavåg er administrationsby i økommunen Herøy i Møre og Romsdal og ligger på nordsiden af Bergsøya. Fosnavåg fik bystatus efter vedtagelse i kommunestyret 7. juni 2002. Byen havde 3.563 indbyggere pr 1. januar 2019.
Fosnavåg ligger ligger ved et 700 meter langt nor som skærer ind på nordsiden af Bergsøya.
I 2014 åbnede Thon-gruppen et hotel og konferencecenter i Fosnavåg. Hotellet er kåret til et af landets ti bedste hoteller.[5]
I forbindelse med bygningen af Thon Fosnavåg blev der også bygget et maritimt kompetence- og simulatorcenter, Fosnavåg Ocean Academy,[6] som blandt andet huser Norges første simulator for skibe til fisketransport.[7]
Kultur og idræt
Den lokale idrætsklub i Fosnavåg hedder Bergsøy Idrettslag, som blandt andet har et herrefodboldhold som spiller i 3. division afdeling Sunnmøre. Fosnavåg har også Herøy kulturskole, hvor der blandt andet er undervisning på mange instrumenter, sang, dans og visuelle kunstfag.
Sunnmørsbadet ligger i Fosnavåg. Badeanlægget der har kostet 250 millioner kroner har et areal på 6.400 kvadratmeter fordelt på fem bassiner.[8]
Fosnavåg Konserthus ligger i Fosnavåg i tilknytning til Thon Fosnavåg. Koncerthuset har en koncertsal med plads til 490, biografsal med 91 pladser og et større fællesareal sammen med hotellet.[9]