Et Forretningsfly (engelsk: business jet) er en flyvemaskine, som typisk forretningsrejsende benytter i stedet for et normalt rutefly eller andre transportmuligheder.
I 1950'erne ombyggede William P. Lear et Lockheed Model 18Lodestar-fly til det første Learstar forretningsfly. I slutningen af 1950'erne udviklede han sin idé om et tomotors forretningsfly, som kom på markedet i 1963 under betegnelsen Learjet 23. Konceptet var vellykket og Lear blev hurtigt efterfulgt af forskellige andre producenter. Den første Learjet havde fire passagersæder.
De højere omkostninger ved denne type transportmiddel bliver i bedste fald kompenseret gennem:
Prestigen ved et privatfly.
Tidsbesparelsen ved direkte flyvninger og reduceret ventetid.
En uforstyrret rejse der kan benyttes til arbejde eller mødeaktivitet.
En fleksibilitet der muliggør en hurtig ændring af rejseplanerne.
De fleste forretningsfly kan lande og lette fra regionale lufthavne og på den måde kan minimere unødvendig landtransport.
Brug
Der er flere koncepter for drift og brug af forretningsfly:
Privatfly: Den rejsende eller virksomheden ejer et fly eller en flyflåde som bliver fløjet af en selv eller en pilot.
Executive Business Charter: Den rejsende eller virksomheden chartrer et fly og besætning.
Flydeling (Anpartsselskab): Den rejsende køber en andel af et fly eller et flyfirma som giver råderet over et antal flyvetimer.
Fremtid
Fremtiden kan komme til at byde på en hel ny type supersoniske forretningsfly, men problemer med flere af de eksisterende projekter såsom Sukoj S-21, Tupolev Tu-444 allerede er droppet, men andre projekter såsom Aerion SBJ eller HyperMach SonicStar.[1]