I Danmark er der officielle flagdage, flagdage som militæret bruger samt flagdage som ikke er officielle, men som anbefales af Danmarks-Samfundet, der er rådgivende organisation vedrørende flagregler.
Der er 19 officielle danske flagdage per 2023.[1][2]
Herudover kan private flage ved særlige festligheder, som fx fødselsdage.
Der er ikke i Danmark vedtaget en speciel 'flaglov'. Reglerne følger en kongelig bekendtgørelse fra 1748. I enevældens tid havde en sådan bekendtgørelse samme status som senere tiders love, og da der ikke er fulgt op med en lov på området, er bekendtgørelsen fra 1748 ikke retskraftig og ikke længere gældende,[3] men suppleret af senere cirkulærer og bekendtgørelser.[4] Den 24. juni 2023 ophørte Flagbekendtgørelsen af 1915.[5]
Indtil 2023 indhentede man tilladelse fra politiet for at flage med udenlandske flag, og der skulle som udgangspunkt samtidig flages med et mindst lige så stort Dannebrog på en mindst lige så fornem placering. Var der kun én flagstang, kunne man få tilladelse til kun at flage med det fremmede flag. De nordiske landes flag, EU-flaget og FN-flaget krævede dog ikke tilladelse og måtte frit flages med.[6]
Den 11. marts 2016 blev det offentliggjort, at der fremover vil blive flaget med det grønlandske flag på Grønlands nationaldag 21. juni, samt med Færøernes på Færøernes nationaldag 29. juli, fra de 534 statslige flagstænger i Danmark.[7]
DK: halv stang officielt til kl. 12:00, herefter hel stang. Dog flager mange halvt til kl. 12:02 som symbol på de to minutters stilhed, der blev holdt under besættelsen.
^ abcdefPå de nordiske national- og flagdage bliver der, udover det færøske flag på Tinganes, flaget ved Bakkapakhuset med det pågældende nordiske flag.
