Federation Cup 1973 var den 11. udgave af Fed Cup, den kvindelige pendant til mændenes Davis Cup, arrangeret af International Tennis Federation. Turneringen havde deltagelse af 28 nationer, og alle kampene blev spillet på grusbaner i Tennis Club Bad Homburg i Bad Homburg vor der Höhe, Vesttyskland i perioden 30. april - 6. maj 1973. Det var anden gang, at Vesttyskland var Federation Cup-værtsland, men det var første gang, at turneringen blev spillet i Bad Homburg.
Turneringen blev vundet af Australien, som i finalen besejrede de forsvarende mestre fra Sydafrika med 2-0, og som dermed blev det første land, der vandt Fed Cup-titlen for sjette gang. Australierne tabte ikke en eneste kamp undervejs til titlen, og det vindende hold bestod af Evonne Goolagong, Patricia Coleman og Janet Young, mens Sydafrika blev repræsenteret af Brenda Kirk og Patricia Walkden.
Resultater
Alle holdkampe bestod af tre kampe, to singler og en double, og alle kampe blev spillet bedst af tre sæt.
Hovedrunde
Trøstrunde
Trøstrunden havde deltagelse af de 20 hold, der tabte i første eller anden runde i hovedrunden.
Kilder