Farver på tog er de standardiserede farver, som jernbaneselskaber benytter til deres tog og faste anlæg, og som både leverandører og egne værksteder skal benytte. De sørger for at en givent selskab fremstår som en helhed og gør det muligt at kende de forskellige selskaber fra hinanden. Desuden kan der benyttes særlige farvekombinationer til at fremhæve bestemte typer tog, f.eks. lyntog.
For at sikre entydige definitioner på de enkelte farver benytter jernbaneselskaberne sig nu om dage af anerkendte internationale standarder som f.eks RAL-farver. Før i tiden var der dog flere eksempler på selskaber med egne standarder, der ikke umiddelbart kan omsættes til RAL-systemet.
Nedenfor er gengivet oversigter for farverne hos de danske, tyske og østrigske statsbaner m.fl., idet der er set bort fra forskellige enkelteksemplarer. Årstal angiver hvornår de pågældende farver var eller blev standard ved opmaling af tog. I praksis kunne der dog gå flere år, før eventuelle ændringer af bemaling slog igennem overalt.
Farver og forbehold
Generelt gælder for farver, at de opleves individuelt, ligesom lys, slid og andre forhold kan påvirke indtrykket. Dertil kommer at de er svære at gengive korrekt. På tryk er man begrænset af teknikken, f.eks. 4-farve-tryk, men også computerskærme har deres begrænsninger og gengiver ikke altid tingene på samme måde. Det skal derfor understreges, at de gengivne eksempler kun er omtrentlige og ikke nødvendigvis altid svarer til læserens opfattelse af farverne i virkeligheden.
Nedenfor er gengivet de standardfarver, der indførtes af DSB i 1929 og frem. Der var ikke tale om RAL-farver oprindelig men derimod resultatet af en nedsat kommission i 1929 og samarbejde i internationale jernbaneorganisationer. Undervejs suppleredes med nye farver, ligesom der indførtes et nyt design i forbindelse med indførelsen af InterCity i 1974. RAL-betegnelser indførtes først i 1987, og angivelserne ved de ældre farver er derfor kun omtrentlige, ligesom der ved nogle farver er flere muligheder. Det gælder også for de nuværende farver, i det DSB nu bruger Spies Hecker farver (SH).
Standardfarven for personvogne, motorvogne, S-tog osv. var i perioden 1929-1972 DSB-rød nr. 1. I daglig tale kaldes den for vinrød om end den korrekte betegnelse egentlig er maroon. I praksis blev den dog hurtigt beskidt og kom derved til at fremstå som brun. Af samme årsag ses derfor jævnligt betegnelser som "de brune S-tog", selvom de aldrig var malet i den farve.
Før 1929 benyttedes en lignende farve, "Caput Mortum", også kaldet "Dodenkop". Farven stammede fra forgængerne De Jysk-Fynske Statsbaner og blev oprindelig fremstillet af blod og benmel, der rørtes op i linolie. Resultatet blev en brunlig farve med et blåt-rødligt farvespil.
1929-1974 specialvogne. Vand- og kulkraner, telefonskabe, gelændere mv. Før 1956 benyttedes en mørkere grå (omtrent RAL 7007), derefter en lysere grå (omtrent RAL 7038).
Samtlige tekniske påskrifter på personvogne med brungrøn eller flaskegrøn bemaling fra 1920 til ca. 1957, påskrifter på postvogne til jernbanepostens ophør 1997.
Nederste del af vognside på TEE og InterCity fra 1967 til 1987, diesellokomotiver og motorvogne til 1974 og sovevogne og spisevogne ca. 1965 til 1974. Vinduespartier og pyntestriber på de første Frankfurter S-Bahn. Busser til 1981.
Lokomotiver fra 1987 til 1998, pyntestriber på ICE-tog og vinduespartier på InterCity-vogne 1987 til 1998, officiel farve for DB-logoet fra 1987 til grundlæggelsen af DB AG i 1994.
Ellokomotiver hurtigere end 120 km/t og 1. klasses vogne til hurtigtog fra 1939 til ca. 1957. Kant på stationsskilte fra 1986 til slutningen af 1990'erne. Svarer omtrent til lakeringen af sovevogne og spisevogne fra Compagnie Internationale des Wagons-Lits (CIWL).
Ellokomotiver hurtigere end 120 km/t, 1. klasses vogne til hurtigtog og liggevogne fra ca. 1957 til 1974. Nederste del af Rheingold-tog fra 1962 til 1967. TEN-bemaling af sovevogne fra 1975 til 1995.
Grundfarve for S-Bahn (med grønblå eller orangefarvede vinduespartier) fra 1972 til 1997, grundfarve for den eksperimentelle "pop-lakering" fra 1969 til 1974.
Tekniske påskrifter på alle typer lokomotiver. Damplokomotiver dog først fra indførelsen af computernumre i 1968. Før da benyttede de og også mange ellokomotiver aluminiumsskilte, der indførtes omkring 1955.
Personvogne fra ca. 1980 (egentlig TGL 21 196 Kromgrøn men en tilsvarende RAL-farve findes ikke, hvorfor den farve der ligner mest er angivet i stedet).
Rammer, tog- og stødanordninger, pyntestriber på motorvogne ved Berlins S-Bahn, kedler og førerhuse på damplokomotiver, tendere og Köf, undervogne på godsvogne.