FCI Levadia Tallinn, oftest blot kaldet FCI Levadia, er en estisk fodboldklub i Tallinn, der spiller i den bedste estiske række Meistriliiga. Klubben blev grundlagt i 1998 under navnet FC Levadia Maardu og har siden 1999 spillet i Meistriliiga. Klubben har vundet Meistriliiga 9 gange og har vundet den estiske pokalturnering 8 gange og den estiske Super Cup 5 gange.
Klubben har siden 2000 spillet sine hjemmekampe på Kadrioru staadion, der har en kapacitet på ca. 4.750 tilskuere.[kilde mangler]
Klubben blev grundlagt den 22. oktober 1998, da metalproducenten OÜ Levadia blev officielt sponsor for den estiske fodboldklub Olümp, der var beliggende i byen Maardu. Olümp Maardu blev omdannet til Levadia Maardu. I 2004 flyttede klubben fra Maardu til hovedstaden Tallin.