Den Internationale Arbejdersammenslutning (uofficielt: Internationale og senere Første Internationale) blev oprettet på en kongres i London i 1864 og gik i opløsning i 1876. Internationalen var en sammenslutning af venstrefløjsfolk, socialister, kommunister[1] og anarkister.
Internationalen var præget af konflikter mellem marxister og anarkister. Oprindeligt lå Internationalens kontor i London, men blev flyttet til New York i 1872.
I 1871 rapporterede Internationale, at den havde otte millioner medlemmer,[2] mens politiet mente, tallet lå på fem millioner.[3]