Eva Hemmer Hansen

Eva Hemmer Hansen
FødtEva Tjuba Hemmer Hansen Rediger på Wikidata
2. januar 1913 Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død26. marts 1983 (70 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAlf Grostøl (fra 1965) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeJournalistik, litteratur Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDansk Oversætterforbunds Ærespris (1983),
Statens Kunstfonds hædersydelse (fra 1980) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eva Tjuba Hemmer Hansen (2. januar 1913 i Aalborg26. marts 1983 i Aarhus) var en dansk journalist og forfatter.

Hansen blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1931 og blev cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1937. Hun arbejdede derefter som journalist ved Demokraten og debuterede allerede i 1944 med romanen Helene. Af hendes udgivelser høstede særligt romanerne En lille tøs og hendes mor (1952), Skandale i Troja (1954), Jomfru Rasmussen (1956) og Heltindehistorier (1963) anerkendelse.

Hun var også engageret i kvindesagen som formand for Dansk Kvindesamfund 1968-1971. Partipolitisk engagerede hun sig tidligt i Socialdemokratiet og var en markant repræsentant for partiet i Aarhus Byråd fra 1958 til 1970. En overgang forsøgte hun også at blive folketingskandidat for partiet, som hun imidlertid forlod i 1970, idet hun var uenig med partiet i EF-spørgsmålet. Efter Danmarks indtræden i Fællesmarkedet i 1973 blev hun medlem af Retsforbundet, som hun frem til 1978 repræsenterede i Radiorådet.

Hun modtog i 1960 Thit Jensens Forfatterlegat og fik i 1969, 1971 og 1973 engangsydelser fra Statens Kunstfond. Fra 1980 modtog hun fondens livsvarige ydelse.

Privat var hun gift to gange; med Kjeld Elsøe Pihl i 1939 og i 1965 med Alf Grostøl. I sit første ægteskab fik hun børnene Luise (født 1940) og Niels (født 1943).

Kilder og eksterne henvisninger