Der var dog i lang tid tvivl om, hvorvidt arrangørerne fra IBA måtte opgive og give det videre til Malta eller Storbritannien. Sikkerheden var en del af spørgsmålet omkring dette, men ikke mindst det faktum, at mange religiøse grupper protesterede voldsomt imod showet, da det kom til Israel efter at en transseksuel havde vundet. Jerusalems borgmester havde yderligere udtalt, at han ikke var videre begejstret for at showet kom til byen og regeringen havde mere end svært ved at finde pengene til det.
For første gang var arrangørerne ikke længere forpligtet til at sørge for et orkester ved showet og det blev af pladshensyn derfor udelukket. Der har ikke siden været orkestre ved konkurrencerne. Desuden måtte solisterne atter synge på det sprog som de selv havde lyst til og mange havde derfor valgt at synge på engelsk. En enkelt dog, solisterne fra Bosnien-Hercegovina, valgte dog at synge delvist på fransk.
Kroatien fik i øvrigt efterfølgende trukket ⅓ af deres point, fordi der på tracking-båndet var indspillet musik med adskillige korstemmer. På scenen var der imidlertid kun en solist og en korsanger. På trods af at Kroatien forsikrede at der kun var tale om elektronisk producerede stemmer, valgte EBU altså at statuere et eksempel ved at sanktionere. Det havde ikke umiddelbar indflydelse på landets deltagelse, da man stadig havde gennemsnitligt point nok til at kvalificere sig.